Sura An-Nisa — Vers 13

Betydning af ord i verset:

• Ḥudūd Allāh: Guds grænser, dvs. de love og regler, som Allah har fastsat for sine tjenere, og som ikke må overskrides.
• Al-Fawz al-ʿAẓīm: Den store sejr, som er den højeste triumf og den evige lykke, der ikke kan sammenlignes med noget jordisk.

Tolkning af verset:

De tidligere nævnte bestemmelser om forældreløse, kvinder og arv er Guds grænser, som Han har fastsat for menneskeheden, så de kan leve i retfærdighed og balance. Disse love er ikke tilfældige, men kommer fra Allah, den Alvidende, den Vise. Den, der adlyder Allah og Hans Sendebud ved at følge disse love og andre påbud, og afholder sig fra det forbudte, vil Allah føre ind i paradisets haver, hvor floder strømmer under paladserne og træerne. De vil blive der for evigt uden død eller afslutning, og de vil aldrig forlade denne lyksalighed. Denne belønning er den store sejr, som ingen jordisk gevinst kan måle sig med, for den er evig og fuldkommen.

Udledte lærdomme og frugter:

• Lydighed mod Allah og Hans Sendebud er nøglen til paradis og evig lykke, og den kræver både handling og oprigtig hensigt.
• Guds love er grænser, der beskytter menneskets rettigheder og sikrer harmoni i samfundet; at overholde dem er en form for taknemmelighed mod Allah.
• Paradiset er en konkret belønning, der venter de troende, og dets beskrivelse med floder og haver vækker håb og længsel i hjertet.
• Den store sejr er ikke i denne verdens midlertidige fornøjelser, men i det evige liv, hvilket opmuntrer den troende til at prioritere det, der varer ved, frem for det, der forsvinder.
• Verset viser Allahs nåde og barmhjertighed, idet Han gør adgangen til paradis let for dem, der adlyder Ham, hvilket gør islam til en religion af håb og optimisme.