Sura Al-Baqara — Vers 187

Ordbetydninger:

• Ar-rafath: Samleje og det, der fører dertil af berøring og intime handlinger.
• Libaas: Klædning, dække og beskyttelse.
• Takhtaanu: I bedrager og skader jeres selv (synder mod jer selv).
• Baashiruuhunna: Hav samleje med dem (jeres hustruer).
• Al-Khayt al-Abyad: Den hvide tråd, dvs. det første hvide lys ved daggry.
• Al-Khayt al-Aswad: Den sorte tråd, dvs. nattens mørke.
• Aakifuun: De, der er i i'tikaf (andægtig tilbagetrækning i moskeen med hensigt om at nærme sig Allah).

Tolkning af verset:

Allah har gjort det tilladt for jer, o troende, at have samleje med jeres hustruer i fastemånedens nætter. Hustruerne er en beklædning og beskyttelse for jer – de dækker jer og holder jer fra det forbudte – og I er ligeledes en beklædning og beskyttelse for dem. I begyndelsen af islam var det forbudt at spise, drikke eller have samleje efter aftenbønnen i fastenætterne, og nogle af de troende faldt i synd ved at overtræde dette. Allah kendte jeres svaghed og jeres behov, og derfor vendte Han sig mod jer i nåde, tilgav jer og lettede byrden for jer. Nu må I have samleje med jeres hustruer i fastenætterne og søge det, Allah har bestemt for jer af afkom. I må også spise og drikke i hele natten, indtil det hvide lys af den sande daggry bliver tydeligt for jer, adskilt fra nattens mørke. Derefter skal I fuldføre fasten ved at afholde jer fra alt, der bryder fasten, indtil solen går ned, og natten falder på. Men I må ikke have samleje med jeres hustruer, mens I er i i'tikaf i moskeerne, for det bryder jeres i'tikaf. Disse forskrifter er Allahs grænser, som adskiller det tilladte fra det forbudte – så overskrid dem ikke, for den, der nærmer sig grænserne, risikerer at falde i det forbudte. På denne klare måde forklarer Allah Sine tegn og love for menneskene, så de må frygte Ham og afholde sig fra det, Han har forbudt.

Udledte visdomme og frugter fra verset:

Dette vers viser os Allahs barmhjertighed og Hans omsorg for Sine tjenere. Han kender vores menneskelige svagheder og behov og lægger ikke på os en byrde, vi ikke kan bære. Han er den, der letter og giver plads, når der er behov, og Hans tilgivelse omfatter dem, der begår fejl og vender tilbage til Ham i oprigtig anger. Verset lærer os også betydningen af ægteskabet som en kilde til ro, beskyttelse og gensidig støtte – hvor hver ægtefælle er den andens klædning, der dækker fejl og beskytter mod synd. Derudover understreger verset vigtigheden af at følge Allahs grænser præcist, uden at overskride dem, og at fasten er en tid til disciplin og nærhed til Allah. Endelig viser verset, at Allahs love er bygget på viden om menneskets natur og dets behov, og at målet med alle forskrifter er at opnå gudsfrygt (taqwa), som er nøglen til succes i dette liv og det næste.