Sura Ar-Ra'd — Vers 16

Ord og udtryk i verset:

• "Rab" (رَبّ): Herre, Skaber og Opsynsholder over alt.
• "Auliyā'" (أَوْلِيَاء): Beskyttere, hjælpere eller guder, som de tilbeder ud over Allah.
• "Al-A'mā" (الأَعْمَى): Den blinde – her en metafor for den vantro, der ikke ser sandheden.
• "Al-Baṣīr" (البَصِير): Den seende – her en metafor for den troende, der indser sandheden.
• "Aẓ-Ẓulumāt" (الظُّلُمَات): Mørkerne – symbol på vildfarelse og vantro.
• "An-Nūr" (النُّور): Lyset – symbol på tro og retledning.
• "Al-Qahhār" (القَهَّار): Den Almægtige, den der har fuldstændig magt og undertvinger alt.

Fortolkning af verset:

Opmuntre profeten Muhammed (fred være med ham) til at sige til de vantro: Hvem er Herren over himlene og jorden, den der skabte dem og styrer deres anliggender? Hvis de ikke anerkender det, så sig: Allah er deres Herre og Skaber. Men hvis de anerkender det, så sig til dem som et bevis imod dem: Har I så taget andre end Allah som beskyttere og guder, som hverken kan gavne sig selv eller afværge skade fra sig selv – hvordan skulle de så kunne gavne eller skade jer? Sig til dem: Kan en blind person (den vantro, der ikke ser sandheden) og en seende person (den troende, der følger retledningen) nogensinde være lige? Kan mørkerne (vantro og vildfarelse) og lyset (tro og retledning) være ens? Har de måske gjort nogle til partnere med Allah, som har skabt noget, der ligner Allahs skabelse, så skabelsen er blevet uklar for dem, og de ikke kan skelne mellem deres skabelse og Allahs skabelse? Sig til dem: Allah alene er Skaberen af alt, uden nogen partner i skabelsen. Han er den Eneste, der fortjener tilbedelse, og Han er den Almægtige, der har magt over alt og undertvinger alt – ikke de afguder, der hverken gavner eller skader.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Verset bekræfter den rene monoteisme (Tawḥīd) og lærer os, at Allah er den eneste Skaber og Opretholder af hele universet, og derfor er Han alene værdig til tilbedelse.
2. Det opfordrer til at bruge fornuften og logiske argumenter i dialogen med dem, der er uenige, ved at sammenligne det blinde med det seende og mørke med lys for at tydeliggøre forskellen mellem sandhed og falskhed.
3. Verset lærer os, at afguder og falske guder er fuldstændig magtesløse – de kan ikke engang gavne eller skade sig selv, så hvordan skulle de kunne hjælpe deres tilbedere?
4. Det styrker den troendes tillid til Allah, fordi Allah er den Eneste, der har al magt, og Han er den Almægtige, der intet kan modstå. Den, der stoler på Ham, har støttet sig til en stærk og uovervindelig kraft.
5. Verset opfordrer os til at reflektere over skabelsen omkring os, fordi alt vidner om Allahs enestående skaberkraft, hvilket øger vores tro og taknemmelighed over for Ham.