Sura Al-Hadid — Vers 20

Ordforklaringer:

• Læg og leg (la'ib): Det, der ikke har nogen varig værdi eller gavn; en aktivitet uden reelt formål.
• Fornøjelse (lahw): Det, der beskæftiger hjertet og distraherer det fra det, der er vigtigere.
• Pryd (zinah): Det, man smykker sig med og forskønner sit ydre med.
• Indbyrdes pral (tafakhur): At rose sig selv og fremhæve egne fordele over for andre.
• Mangedobling (takathur): At konkurrere om at få mere og flere.
• Regn (ghayth): Regn, der falder til gavn for jorden.
• Dyrkere (kuffar): Her: landmænd, der dækker sæden med jord.
• Tørrer op (yahij): Bliver tørt og visner.
• Smuldrer (hutam): Tørt, knust og sønderdelt materiale.
• Bedragersk nydelse (mata' al-ghurur): En kortvarig glæde, der narrer mennesket og får det til at glemme det evige liv.

Tolkning af verset:

O, mennesker! Vid med sikkerhed, at livet i denne verden i sin helhed kun er leg og fornøjelse – kroppene leger, og hjertet distraheres. Det er en pryd, I smykker jer med, og en indbyrdes pralen over jordiske goder og en konkurrence om at samle flere rigdomme og børn. Hele denne verdens tilstand ligner en frugtbar regn, der får planterne til at vokse frem, og landmanden bliver forbløffet over denne vækst. Men snart tørrer planten op, og du ser den gulne efter sin grønne farve, og til sidst bliver den til tørt, smuldrende strå, der knuses og forsvinder. Sådan er denne verdens glæder – de blomstrer et øjeblik og forsvinder derefter. I det evige liv venter der en streng straf for dem, der afviser troen, og tilgivelse fra Allah og Hans velbehag for de troende. Og denne verdens liv er intet andet end en bedragersk nydelse for den, der vender sig mod den og glemmer det evige liv – den narrer med sin korte glæde og efterlader intet varigt.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os at løsrive vores hjerter fra denne verdens flygtige glæder og i stedet rette vores blik mod det evige liv. Når vi forstår, at verden er som en plante, der gror og derefter visner, bliver vi ikke bedraget af dens glans. Verset opfordrer os til at prioritere det, der varer ved – troen og de gode handlinger – frem for det, der forsvinder. Det giver os håb, fordi Allah tilbyder tilgivelse og velbehag til de troende, hvilket er den sande succes. Samtidig advarer det os mod at lade os narre af verdens kortvarige fornøjelser, så vi ikke fortryder, når det er for sent. Dette vers er en nåde fra Allah, der åbner vores øjne for virkeligheden og leder os mod den vej, der fører til evig lykke.