Sura Al-Jathiya — Vers 2

Ordets betydninger:

• Tanzil (تنزيل): Åbenbaring, nedsendelse.
• Al-Kitab (الكتاب): Skriften, som refererer til Koranen.
• Al-Aziz (العزيز): Den Almægtige, den Uovervindelige, som ingen kan modstå.
• Al-Hakim (الحكيم): Den Vise, som lægger alting på rette plads med fuldkommen visdom og præcision.

Tolkning af verset:

Dette vers bekræfter, at Koranen er en åbenbaring, som er nedsendt fra Allah – den Almægtige, hvis hævn er streng over for sine fjender, og som ingen kan overvinde eller besejre. Han er den Vise, der styrer alle sine skabningers anliggender med fuldkommen visdom og præcision. Hans skabelse, hans skæbnebestemmelse og hans ledelse er alle præget af fuldendt orden og indsigt – der er ingen fejl eller uoverensstemmelse i hans værk. Dette vers understreger således, at Koranens kilde er ophøjet og ren, og at den bærer præg af dens ophavs magt og visdom.

Udledte frugter og formaninger:

• Verset styrker den troendes tillid til Koranen, fordi den kommer fra Allah, som er almægtig og vis – og derfor er dens indhold sandhed, der ikke kan drages i tvivl.
• Det opfordrer mennesket til at reflektere over Koranens indhold og dets perfekte harmoni, hvilket fører til erkendelsen af, at den ikke kan være skabt af mennesker, men er en guddommelig åbenbaring.
• Det minder os om, at Allahs magt og visdom omfatter alt – og at vi derfor bør overgive os til hans vejledning med ydmyghed og tillid.
• Verset vækker håb og tryghed i hjertet, fordi vi ved, at den, der har åbenbaret denne bog, også beskytter den og dem, der følger den.