Sura Al-Baqara — Vers 266

Ordforklaring:

• Jannah: Have eller frugtplantage.
• Nakheel: Palmetræer.
• A’nab: Drueranker.
• I’sar: En voldsom, ødelæggende stormvind.
• Dhurriyyah: Afkom, børn.
• Du’afa’: Svage, hjælpeløse (her: små børn, der ikke kan klare sig selv).

Tolkning af verset:

Allah stiller et retorisk spørgsmål til mennesket for at vække dets fornuft og følelser: Ville nogen af jer ønske at eje en smuk have med palmer og druer, hvor floder flyder under træerne, og hvor der findes alle slags frugter? Og denne person er blevet gammel og svag, ude af stand til at plante eller arbejde, og han har små, hjælpeløse børn, som er afhængige af denne have for deres levebrød. Men så rammer en frygtelig storm med ild haven, og den brænder fuldstændigt ned – på et tidspunkt, hvor han har allermest brug for den, og hvor han intet andet har at falde tilbage på.

Dette billede illustrerer tilstanden for den, der giver almisser eller gør gode gerninger for at vise sig for andre mennesker (hykleri/riya) og ikke for Allahs skyld. På dommedagen, når han har allermest brug for gode gerninger, vil han finde dem fuldstændigt forsvundne og uden værdi – ligesom den gamle mand, hvis have er brændt ned. Allah gør sine tegn og lignelser klare for menneskene, så de kan tænke dybt over deres handlinger og deres oprigtighed over for deres Herre.

Lærdomme og formaninger:

• Oprigtighed (ikhlas) i alle handlinger er nøglen til, at de bliver accepteret og giver varig belønning – uden oprigtighed er gode gerninger som en have, der brænder ned.
• Vi skal altid huske, at vores gerninger skal være for Allah alene, ikke for at opnå ros eller anerkendelse fra andre.
• Lignelsen lærer os at værdsætte Allahs gaver og bruge dem på den måde, Han ønsker, så vi ikke fortryder, når det er for sent.
• At tænke og reflektere over Allahs tegn fører til et oprigtigt og bevidst forhold til troen og handlingerne.