Sura Az-Zumar — Vers 41

Ord- og udtryksforklaringer:

• الْكِتَابَ: Koranen.
• بِالْحَقِّ: Med sandheden, dvs. med korrekte nyheder og retfærdige love.
• اهْتَدَى: Fandt og fulgte den rette vej.
• ضَلَّ: Afveg fra den rette vej.
• وَكِيلٌ: En, der er sat til at vogte over nogen, tvinge dem og stå til regnskab for deres handlinger.

Tolkning af verset:

Vi har sendt Koranen ned til dig, o Sendebud, for menneskenes skyld, med sandheden – i dens beretninger og dens love – for at vejlede dem til den rette vej. Den, der lader sig vejlede af dens lys og handler i overensstemmelse med dens indhold, har kun gavn af det for sin egen sjæl; Gud har ingen gavn af hans vejledning, for Han er rig og hævet over al mangel. Og den, der farer vild efter at sandheden er blevet klar for ham, bærer kun skaden af sit eget vildskab; hans vildskab skader ikke Gud det mindste. Og du, o Sendebud, er ikke sat som vogter over dem, der skal tvinge dem til vejledning eller holde dem ansvarlige for deres gerninger. Din pligt er kun at formidle det, du er blevet pålagt at formidle, og så er det op til dem at vælge.

Udledte visdomme og frugter:

1. Koranens åbenbaring er en nåde og barmhjertighed fra Gud til hele menneskeheden, og den bærer sandheden i alle sine aspekter – både i nyheder og love.
2. Vejledning og vildskab har personlige konsekvenser; ingen kan bære en andens byrde, og hver sjæl høster, hvad den sår.
3. Sendebuddets rolle er at formidle budskabet klart og tydeligt, ikke at tvinge folk til at tro – dette viser islams respekt for menneskets frie vilje og fornuft.
4. Verset opmuntrer den troende til at stræbe efter vejledning og gode gerninger, fordi udbyttet vender tilbage til ham selv, og det advarer mod at følge vildskab, for dens onde følger rammer kun den, der vælger den.
5. Det giver trøst til den, der formidler sandheden, om at han ikke er ansvarlig for andres valg, hvilket letter byrden for dem, der kalder til det gode.