Sura An-Nisa — Vers 25

Betydning af centrale ord i verset:

• Tavl: økonomisk formåen, rigdom eller overskud.
• Al-Muhsanat: frie, ærbare kvinder (ikke slaver).
• Fatayat: unge kvindelige slaver (tjenestepiger).
• Ujur: medgift (mahr).
• Muhsanat: ærbare, kyske kvinder.
• Musafihat: kvinder, der begår hor offentligt.
• Muttakhidhat akhdan: kvinder, der har hemmelige elskere.
• Al-‘Anat: frygt for at falde i synd (utugt/ægteskabsbrud).

Tolkning af verset:

Den, der ikke har økonomisk mulighed for at gifte sig med frie, troende kvinder på grund af den høje medgift, har lov til at gifte sig med troende kvindelige slaver, som er ejet af andre muslimer. Det er dog en betingelse, at disse slaver er troende, selvom troen i sidste ende kun kendes af Allah – Han kender jeres inderste hensigter og tro. I er alle lige i tro og menneskelighed, uanset om I er frie eller slaver, så der er ingen grund til at være for fine til at gifte sig med en slavekvinde.

Ægteskabet med dem skal indgås med ejerens tilladelse, og I skal give dem deres medgift på en god og passende måde – uden at forsinke eller formindske den. Det forudsættes, at kvinden er ærbar og kyskt, ikke en, der begår hor åbenlyst, og ikke en, der har hemmelige elskere. Hvis en slavekvinde efter ægteskabet begår utugt, skal hendes straf være halvdelen af straffen for en fri, ærbar kvinde – det vil sige 50 piskeslag, og hun skal ikke stenes.

Denne tilladelse til at gifte sig med slavekvinder gælder kun for den, der frygter at falde i synd og ikke kan modstå sin lyst, og som ikke har råd til at gifte sig med en fri kvinde. Men at være tålmodig og afholde sig fra at gifte sig med en slavekvinde er bedre for jer, fordi det beskytter børnene mod slaveriets status. Allah er tilgivende og barmhjertig – Han har gjort denne lettelse for at beskytte jer mod synd.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Islam lægger stor vægt på at beskytte det enkelte menneske mod synd og umoral, og derfor gives der praktiske løsninger for dem, der ikke har råd til at gifte sig på den ideelle måde.
• Verset viser islams retfærdighed og omsorg for svage grupper i samfundet, herunder slaver, ved at give dem mulighed for et ærefuldt ægteskab og sikre deres rettigheder.
• Det understreger, at ægteskab skal bygge på ærbarhed, respekt og klare aftaler – ikke på hemmelige forhold eller udnyttelse.
• Verset lærer os, at værdien af et menneske ikke måles på social status eller frihed, men på tro og retskaffenhed.
• Det opfordrer til selvkontrol og tålmodighed, som er højere dyder end at vælge den nemmeste løsning, hvis den kan føre til uønskede konsekvenser.
• Endelig minder verset os om Allahs nåde og barmhjertighed, som altid åbner døre for sine tjenere, så de kan leve i renhed og lydighed mod Ham.