Sura Al-Ma'ida — Vers 6

Ordforklaring:

• "Al-Marfiq" (المرافق): Albuerne, dvs. leddet mellem underarm og overarm.
• "Al-Ka'bain" (الكعبين): De to fremtrædende knogler, der rager ud ved samlingen mellem underbenet og foden.
• "Al-Gha'it" (الغائط): At forrette sin nødtørft (afføring).
• "Al-Junub" (جنبًا): Den tilstand af større urenhed, som kræver et fuldt ritualbad (ghusl), f.eks. efter ægteskabeligt samleje.
• "As-Sa'id" (صعيدًا): Jordens overflade, herunder ren jord eller støv.
• "Al-Haraj" (حرج): Tranghed, besvær eller byrde.

Tolkning af verset:

O I, som tror! Når I rejser jer for at forrette bønnen, og I er i en tilstand af mindre urenhed (hadath), så skal I udføre abolution (wudu) ved at vaske jeres ansigter og hænder op til albuerne – således at albuerne inkluderes – og I skal tørre jeres hoveder (med våde hænder), og vaske jeres fødder op til de to fremtrædende knogler ved anklerne (ka'bain). Og hvis I er i en tilstand af større urenhed (junub), så skal I rense jer fuldstændigt ved at tage et ritualbad (ghusl), før I kan bede.

Men hvis I er syge, hvor brugen af vand kan forværre jeres sygdom eller forsinke helbredelsen, eller hvis I er på rejse, eller hvis en af jer har forrettet sin nødtørft, eller I har haft samleje med jeres hustruer, og I ikke finder vand efter at have søgt efter det – så søg hen til ren jord, og tør jeres ansigter og hænder med den (tayammum). Dette er en lettelse fra Allah.

Allah ønsker ikke at pålægge jer nogen byrde eller vanskelighed i de religiøse forskrifter. Tværtimod ønsker Han at rense jer – både fra fysisk urenhed og fra synder – og at fuldende Sin nåde over jer ved at give jer denne lovlige lettelse, så I måske vil være taknemmelige over for Ham og adlyde Ham i det, Han har påbudt og forbudt.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at Islam er en religion af lethed og barmhjertighed. Allah pålægger ikke sine tjenere mere, end de kan bære, og Han har gjort tayammum til en renselse, når vand ikke er tilgængeligt eller dets brug er skadeligt. Dette viser Guds omsorg for sine skabninger og Hans ønske om at gøre tilbedelsen let, så ingen er undskyldt for at forsømme bønnen. Verset understreger også vigtigheden af renhed som en forudsætning for bøn, hvilket afspejler bønnens høje status i Islam. Desuden opfordrer verset os til taknemmelighed over for Allah for Hans utallige velsignelser, og til at bruge denne taknemmelighed som en drivkraft til lydighed og hengivenhed. Når en muslim forstår denne lethed og barmhjertighed, vokser kærligheden til Allah og glæden ved at følge Hans vejledning, hvilket styrker troen og ønsket om at nærme sig Ham gennem bøn og renhed.