Sura Al-Mursalat — Vers 10

Ordforklaring:

• Nusifat: Betyder, at bjergene rives op fra deres rødder, knuses og spredes som støv, så de bliver til noget, der ligner fint sand, som vinden fører bort.

Tolkning af verset:

Når dommedagen kommer, vil bjergene – på trods af deres enorme størrelse og fasthed – blive rykket op fra deres pladser, knust og forvandlet til støv, der spredes i luften. De vil ikke længere stå fast på jorden, men blive til ingenting. Dette sker som en del af de store forandringer, der finder sted på dommedagen, hvor hele universet omdannes, og al skabning står foran Herren. Bjergene, som mennesker engang betragtede som uovervindelige og uforanderlige, vil blive fuldstændig udslettet for at vise Guds absolutte magt over alt i skabelsen.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at intet i denne verden er evigt eller uforgængeligt – selv de mægtigste bjerge vil forsvinde. Det minder os om at knytte vores hjerter til det evige og ikke lade os forblænde af jordiske ting, uanset hvor store eller stærke de synes. Det styrker også vores tro på Guds magt, som er i stand til at ændre alt, og det opfordrer os til at forberede os til den dag, hvor alt vil blive afsløret, og hvor kun vores gerninger vil følge os.