Sura At-Tawba — Vers 82

Ordforklaring:

• "Fal-yadhakû": Lad dem le (en opfordring, der i virkeligheden er en trussel).
• "Qalîlan": Lidt, dvs. en kort og begrænset periode.
• "Wal-yabkû": Og lad dem græde.
• "Kathîran": Meget, dvs. i lang tid og uafbrudt.
• "Jazâ'an": Som belønning eller gengældelse.
• "Bimâ kânû yaksibûn": For det, de plejede at opnå (af handlinger).

Tolkning af verset:

Dette vers er en trussel og en hån mod hyklerne, som blev tilbage og undlod at deltage i felttoget mod Tabuk sammen med Guds Sendebud (fred og velsignelser være med ham). Gud siger til dem: Lad dem le lidt i denne forbigående verden, for deres latter vil være kortvarig og begrænset til denne jordiske tilværelse. Men i det hinsides, i den evige og blivende verden, vil de græde meget og i lang tid i helvedes ild. Dette er en retfærdig gengældelse for deres gerninger i denne verden, hvor de skjulte hykleri og afvisning af troen, og hvor de begik synder og ulydighed mod Gud. Deres latter i dag er kun for et øjeblik, men deres gråd i morgen vil være uendelig, fordi deres forbrydelser var alvorlige, og deres straf er derfor passende.

Udledte visdomme og formaninger:

• Den, der glæder sig over at trodse Gud i denne verden, vil møde sorg og gråd i det hinsides. Således er livet i denne verden kort, og det hinsides er evigt; den kloge er den, der ikke lader en kortvarig nydelse få ham til at miste en evig lykke.
• Hykleri og at undlade at følge Guds Sendebud i jihad og i at støtte religionen er blandt de største synder, der fører til Guds vrede og en smertelig straf.
• Dette vers opfordrer den troende til at tage troen alvorligt og ikke at lade sig narre af denne verdens glæder, men i stedet stræbe efter Guds tilfredshed og paradisets nydelser, som varer evigt.
• Det viser også Guds retfærdighed, idet enhver får sin fortjente belønning eller straf baseret på sine handlinger – hverken mere eller mindre.