Sura Fussilat — Vers 37

Ord- og udtryksforklaring:

• "آيَاتِهِ": Hans tegn og beviser, der vidner om Hans storhed og magt.
• "اللَّيْلُ وَالنَّهَارُ": Nattens mørke og dagens lys, og deres vekslen.
• "الشَّمْسُ وَالْقَمَرُ": Solen og månen, som er skabte himmellegemer.
• "لَا تَسْجُدُوا": I må ikke udføre tilbedelseshandlingen (sujūd) for nogen anden end Allah.
• "خَلَقَهُنَّ": Som har skabt dem alle (nat, dag, sol og måne).

Tolkning af verset:

Blandt Allahs tydelige tegn og beviser på Hans enhed og fuldkomne magt er nattens og dagens vekslen – den ene følger den anden – samt solen og månens bevægelse og deres skiften. Alt dette sker under Hans styring og kontrol. Derfor formaner Allah Sine tjenere: I må ikke kaste jer ned i tilbedelse for solen eller månen, for de er blot skabte væsener, der er styret af Allah. I skal derimod kaste jer ned i tilbedelse for Allah alene, Ham som har skabt dem alle sammen. Hvis I virkelig oprigtigt tilbeder Allah og adlyder Hans befalinger, så vis det ved at rette jeres sujūd (nedkastelse) mod Ham alene, uden at dele denne tilbedelse med noget andet. For sujūd er den mest ophøjede form for tilbedelse, og den bør kun rettes mod Skaberen, ikke mod det skabte.

Udledte frugter og formaninger:

• Verset lærer os at betragte naturen omkring os som tegn på Allahs storhed, hvilket styrker troen og fylder hjertet med ærefrygt for Skaberen.
• Det renser troen (tawḥīd) og advarer mod at tilbede noget af det skabte, uanset hvor stort eller strålende det måtte være – for alt skabt er underlagt Allahs magt.
• Det opfordrer til ydmyghed og lydighed over for Allah gennem handlingen med sujūd, som er en af de nærmeste måder, hvorpå den troende nærmer sig sin Herre.
• Verset minder os om, at ægte tilbedelse ikke er tomme ord, men handlinger, der viser oprigtighed og hengivenhed over for Allah alene – hvilket giver ro i hjertet og fred i sindet.