Sura Al-Baqara — Vers 102

Ordforklaringer:

• "Tatlu": betyder "fortæller" eller "læser op" – her i betydningen, at djævlene fremsagde og udspredte løgne.
• "Mulk Sulayman": Salomons kongedømme og regeringstid.
• "Fitnah": prøvelse eller test fra Allah.
• "Khalāq": andel eller lod (i det gode).
• "Sharaw": solgte eller byttede bort.

Tolkning af verset:

Efter at jøderne havde forkastet Allahs bog og profeternes budskab, fulgte de i stedet det, som djævlene fremsagde og opdigtede af løgne om profeten Salomons (fred være med ham) kongedømme. Djævlene påstod, at Salomon havde opnået sit herredømme gennem magi, hvilket er en løgn. Salomon var uskyldig i al magi og forblev en retskaffen profet. Det var derimod djævlene, der begik vantro ved at lære mennesker magi og udbrede den.

Verset nævner også, at jøderne fulgte den magi, som blev åbenbaret for de to engle Hārūt og Mārūt i byen Babel i Irak. Dette var en prøvelse fra Allah til menneskene. De to engle underviste ingen i magi, før de havde advaret vedkommende og sagt: "Vi er kun en prøvelse, så fald ikke i vantro ved at lære og bruge magi." Nogle mennesker ignorerede advarslen og lærte magi, herunder det, der kan skabe splid mellem en mand og hans hustru. Dog kunne magikerne ikke skade nogen uden Allahs tilladelse og vilje. De lærte altså noget, der skadede dem selv uden at gavne dem, og de vidste med sikkerhed, at den, der valgte magi frem for troen, ikke ville få nogen andel i det gode i det hinsides. For en forfærdelig handel var det, at de solgte deres sjæle og evige lykke for magi og vantro – hvis de blot havde vidst og handlet på deres viden.

Udledte formaninger og visdom:

• Dette vers lærer os, at profeterne er beskyttet mod synd og vantro, og at vi skal have tillid til dem og forsvare deres ære mod løgne.
• Magi er forbudt og en form for vantro, og det er en synd, der fører til splid og ødelæggelse i familier og samfund.
• Allahs vilje og tilladelse er altafgørende; intet sker uden Hans beslutning, hvilket giver den troende tryghed og tillid til Allahs visdom.
• Verset advarer os mod at bytte det evige og værdifulde (troen og lydigheden mod Allah) ud med det timelige og skadelige (synd og verdslige fristelser).
• Det viser også, at viden uden handling er nytteløs; sand viden er den, der får os til at nærme os Allah og undgå det, der skader os i begge verdener.