Sura Al-Anbiya — Vers 87

Ord- og udtryksforklaringer:

• Dha an-Nun: "Nun" betyder hval. Yunus (Jonas) blev kaldt "hvalens følgesvend", fordi en hval slugte ham.
• Mughadiban: I vrede, vred på sit folk på grund af deres vedholdenhed i ulydighed.
• An lan naqdira 'alayh: At Allah ikke ville gøre det trangt for ham eller straffe ham for hans handling.
• Adh-Dhulumat: Mørkerne, dvs. hvalens mave, havets dyb og nattens mørke.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede fortæller os her om sin profet Yunus (Jonas), fred være med ham, som blev sendt til sit folk for at kalde dem til troen. Men de nægtede at tro og fortsatte i deres ulydighed. Yunus blev vred på dem, fordi de ikke reagerede på hans kald, og han forlod dem uden Allahs tilladelse, idet han troede, at Allah ikke ville gøre det trangt for ham eller bebrejde ham for denne handling. Men Allah straffede ham ved at lade en stor hval sluge ham, og han befandt sig i mørket i hvalens mave, i havets dyb og i nattens mørke. I denne vanskelige situation vendte han sig oprigtigt mod Allah og erkendte sin synd og uretfærdighed mod sig selv ved at forlade sit folk uden tilladelse. Han råbte til Allah: "Der er ingen gud undtagen Dig, Du er ophøjet og ren for enhver mangel, jeg var sandelig blandt de uretfærdige." Allah accepterede hans bøn og reddede ham fra hvalens mave.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Dette vers lærer os, at ingen er hævet over fejl, heller ikke profeterne, men det vigtigste er at vende tilbage til Allah i oprigtig anger og erkende sine fejl.
• Verset viser os kraften i bøn og oprigtig erkendelse af synd, og hvordan Allah accepterer angeren fra dem, der vender sig mod Ham.
• Det understreger vigtigheden af tålmodighed i mødet med vanskeligheder og modgang, og at man ikke skal handle i vrede eller forhastet beslutning.
• Verset lærer os, at Allahs nåde og tilgivelse er uendelig, og at ingen fortvivlelse er så stor, at den ikke kan efterfølges af håb og frelse, når man vender sig oprigtigt mod Allah.
• Det minder os om, at Allah er den eneste sande gud, og at Han er ophøjet over enhver mangel, og at vi som mennesker ofte gør uretfærdighed mod os selv ved vores handlinger.