Sura Sad — Vers 26

Ordforklaringer:

• خليفة: Stedfortræder eller efterfølger, som har fået overdraget myndighed og ansvar til at lede og styre.
• الهوى: Sjælens lyster og begær, som får mennesket til at vige fra sandheden og retfærdigheden.
• سبيل الله: Guds vej, som er den lige og rette vej, der fører til Hans tilfredshed og paradis.

Tolkning af verset:

O Davud! Vi har gjort dig til stedfortræder på jorden, idet Vi har givet dig magt og myndighed til at styre og dømme blandt menneskene. Derfor skal du dømme mellem menneskene med retfærdighed og sandhed, uden at lade dig påvirke af personlige interesser, slægtskab, venskab eller fjendskab. Følg ikke dine egne lyster og begær i dine domme, for det vil lede dig bort fra Guds vej og få dig til at fare vild fra Hans lovgivning. Sandelig, de, der farer vild fra Guds vej, vil få en streng straf på grund af deres glemsel af Dommedagen, hvor de vil blive holdt ansvarlige for deres handlinger. Havde de husket denne dag og frygtet den, ville de ikke have fulgt deres lyster og begær.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers indeholder en vigtig formaning til alle, der har myndighed og ansvar – uanset om det er i statslige anliggender, i familien eller i samfundet. Det lærer os, at retfærdighed er grundstenen i ledelse, og at man ikke må lade personlige følelser eller interesser overskygge sandheden. Verset advarer os mod at følge vores egne lyster, for det er den største hindring for at opnå Guds tilfredshed. Det minder os også om, at bevidstheden om Dommedagen er en stærk motivationsfaktor til at handle retfærdigt og undgå synd. Når et menneske husker, at det skal stå til regnskab for sine handlinger, vil det tøve med at begå uretfærdighed og i stedet stræbe efter det gode. Dette vers opfordrer os derfor til at være retfærdige i alle vores forhold, til at kontrollere vores lyster og til at have Dommedagen konstant i vores bevidsthed – for det er vejen til fred i dette liv og frelse i det hinsides.