Sura Al-Ma'ida — Vers 95

Ord- og udtryksforklaringer:

• "Hurm" (حُرُم): Flertal af "haram", som betyder en person i ihram-tilstand, dvs. en der har påbegyndt pilgrimsfærden (hajj eller umrah) og er underlagt de særlige regler og forbud, der følger med.
• "Jaza'" (جَزَاء): Straffen eller erstatningen for en handling.
• "Na'am" (النَّعَم): Husdyr som kameler, køer og får/geder.
• "Hady" (هَدْيًا): Et offerdyr, der sendes til Kabaen (Mekka) for at blive slagtet og fordelt til de fattige.
• "Kaffarah" (كَفَّارَة): En soningshandling, der sletter synden.
• "Adl" (عَدْل): Det tilsvarende eller tilsvarende erstatning – her brugt om at faste som erstatning for at give mad.
• "Wabal" (وَبَال): Den alvorlige og ubehagelige konsekvens af en handling.

Tolkning af verset:

O I, som tror! Dræb ikke vildt (landdyr, der er tilladt at jage) mens I er i ihram-tilstand (under hajj eller umrah), eller mens I befinder jer i det hellige område (Mekka). Hvis nogen af jer med vilje og bevidst dræber sådant vildt, så påhviler der ham en erstatning, der svarer til det dyr, han har dræbt, af husdyr (kamel, ko eller får/ged). To retfærdige personer blandt muslimerne skal vurdere og afgøre, hvilket husdyr der bedst svarer til det dræbte vildt i størrelse og form. Denne erstatning skal sendes som et offerdyr til Kabaen (Mekka), hvor det slagtes, og kødet fordeles til de fattige i det hellige område. Alternativt kan synderen købe mad for værdien af offerdyret og give det til de fattige i Mekka – hver fattig får cirka halvanden kilo mad – eller også kan han faste i stedet, hvor hver halvanden kilo mad svarer til én fastedag. Alt dette er pålagt for, at synderen skal smage konsekvensen af sin handling og mærke tyngden af sin synd. Allah har tilgivet det, der skete før dette forbud blev åbenbaret. Men den, der gentager overtrædelsen efter forbuddet, vil Allah straffe ham, og Allah er mægtig og hævngerrig – Han lader ingen forhindre Sin straf over dem, der trodser Ham.

Visdom og lærdomme fra verset:

Dette vers lærer os, at islam lægger stor vægt på at beskytte naturen og dyrelivet, og at en muslim skal være bevidst om sine handlinger, især under pilgrimsfærden, hvor man er i en særlig åndelig tilstand. Det viser også, at islam er en praktisk religion, der giver konkrete løsninger på fejltrin – i stedet for håbløshed gives der mulighed for soning og tilgivelse. Verset understreger betydningen af retfærdighed og fællesskab, idet to retfærdige personer skal vurdere sagen, og at erstatningen går til de fattige, hvilket styrker social solidaritet. Endelig minder det os om, at Allah er både tilgivende og retfærdig – Han tilgiver dem, der vender om, men Hans straf er alvorlig for dem, der fortsætter i synd. Dette opfordrer os til at være ærlige over for os selv, tage ansvar for vores handlinger og altid stræbe efter at forbedre os.