Sura Al-A'raf — Vers 169

Ordforklaringer:

• "Khalaf" (efterfølgerne): Her menes en ond og syndig generation, der kom efter de retskafne.
• "Yarithu al-kitab" (arvede skriften): De overtog Toraen fra deres forgængere.
• "Arad" (verdsligt gods): De flygtige og forfængelige goder i denne verden, som f.eks. bestikkelse.
• "Al-adna" (det lave/nære): Det ringe og fornedrende, der henviser til denne verdens forbigående glæder.
• "Mithaq" (pagt): Den højtidelige aftale og forpligtelse, som Gud tog med dem.
• "Darasu" (de studerede): De læste og lærte indholdet i skriften grundigt.

Tolkning af verset:

Efter de retskafne folk, som blev beskrevet tidligere, kom der en ond generation, der overtog Toraen fra deres forgængere. De læste den og kendte dens indhold, men de handlede imod dens bud. De tog imod det ringe udbytte fra denne verden, såsom bestikkelse og ulovlige gevinster, og de forvred Guds ord for at opnå verdslige fordele. Alligevel bedrog de sig selv ved at sige: "Vi vil blive tilgivet for vores synder," uden at vise oprigtig anger eller ændre deres adfærd. Og hvis endnu et lignende verdsligt gode kom til dem, tog de imod det igen og fortsatte med deres syndige handlinger.

Blev der ikke taget en pagt med dem i skriften om, at de ikke skulle sige noget om Gud undtagen sandheden? Jo, det blev der. De havde læst og studeret indholdet i Toraen, og de kendte de forpligtelser, som Gud havde pålagt dem, men de forsømte dem og brød deres løfte. Det, som Gud har forberedt i det hinsides liv, er langt bedre og mere varigt end alt det, de opnår i denne verden – men dette er kun for dem, der frygter Gud ved at følge Hans befalinger og afholde sig fra Hans forbud. Vil disse mennesker, der jager efter det ringe og forfængelige, ikke bruge deres fornuft og forstå, at det, som er hos Gud, er bedre og mere blivende?

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Viden uden handling er en byrde: At læse og kende Guds åbenbaring uden at handle derefter er en alvorlig forsømmelse, som bringer Guds vrede.
2. Falske forhåbninger om tilgivelse: At håbe på Guds tilgivelse, mens man bevidst fortsætter i synd uden anger, er selvbedrag. Oprigtig anger er en betingelse for tilgivelse.
3. Den rene hensigt: En muslim bør aldrig sælge sin tro eller forvride Guds ord for at opnå verdslige goder, uanset hvor store de måtte være.
4. Det hinsides liv er det bedste mål: Den, der har fornuft, vil foretrække det evige og varige frem for det flygtige og forfængelige.
5. Gudsfrygt er nøglen til succes: Den, der frygter Gud i sit hjerte og handler i overensstemmelse hermed, vil opnå det bedste i begge verdener.
6. At bruge fornuften: Verset opfordrer os til at tænke og reflektere over konsekvenserne af vores handlinger, så vi ikke følger vores begær og lader os forlede af denne verdens glitrende, men tomme fristelser.