Sura At-Tawba — Vers 74

Ordforklaringer:

• "Kalamat al-kufr" (كَلِمَةَ الْكُفْرِ): Ordet, der udtrykker vantro – her ment som deres nedgørelse og hån af profeten Muhammad (fred være med ham).
• "Ham-mu" (هَمّوا): De besluttede og planlagde i deres hjerter.
• "Ma naqamu" (مَا نَقَمُوا): De fandt ikke noget at bebrejde eller kritisere.
• "Yatawallaw" (يَتَوَلَّوْا): De vender sig bort og afviser at følge sandheden.

Tolkning af verset:

De hykleriske munafiqun sværger ved Allah, at de ikke har sagt noget ondt om profeten (fred være med ham) eller om de troende – men de lyver i deres ed. Sandheden er, at de har udtalt et ord, der er udtryk for vantro, og dermed er de blevet frafaldne efter at have erklæret deres islam. De havde endda planlagt at skade profeten (fred være med ham) og forsøgte at gennemføre deres onde hensigt, men Allah forhindrede dem i at opnå deres mål. Det eneste, de fandt at bebrejde og kritisere, var ikke andet end, at Allah og Hans sendebud havde beriget dem med gavmildhed og gode gaver – en velsignelse, de burde have været taknemmelige for, men i stedet besvarede de den med ondskab og utaknemmelighed. Hvis de vender tilbage til Allah i oprigtig anger og tro, vil det være bedre for dem end at forblive i hykleri. Men hvis de vender sig bort og fortsætter i deres vantro, vil Allah straffe dem med en smertelig straf i denne verden – gennem ydmygelse og nederlag – og i det hinsides med Helvedes ild. De vil ikke have nogen beskytter, der kan redde dem, og ingen hjælper, der kan forsvare dem mod straffen.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at hykleri og løgn er alvorlige synder, og at Allah kender alt, hvad der skjuler sig i hjerterne – ingen kan skjule sine sande hensigter for Ham. Det viser også, at utaknemmelighed over for Allahs velsignelser er en farlig vej, der fører til fortabelse, mens oprigtig anger er en åben dør til tilgivelse og frelse. Verset minder os om, at Allahs straf rammer dem, der modarbejder Hans religion og Hans sendebud, både i denne verden og i det hinsides, og at ingen kan beskytte et menneske mod Allahs dom. Det opfordrer os til at være taknemmelige for de goder, Allah giver os, og til at holde vores tunger rene fra ond tale og bagvaskelse – for Allah hører og ser alt, og Han belønner de oprigtige og straffer de hyklerske.