Sura At-Tawba — Vers 75

Ordforklaringer:

• "عاهد الله": Indgik en pagt og et løfte med Allah.
• "آتانا من فضله": Gav os af Sin rigdom og nåde.
• "لنصدقن": Vi vil helt sikkert give almisser (zakat og frivillig velgørenhed).
• "من الصالحين": Blandt de retskafne, hvis handlinger er gode og oprigtige.

Tolkning af verset:

Dette vers afslører en gruppe blandt hyklerne (munafiqun), som over for Allah indgik en højtidelig pagt og lovede: "Hvis Allah giver os af Sin rigdom og nåde, så vil vi helt sikkert give almisser til de trængende, og vi vil handle som de retskafne gør med deres midler – vi vil følge retskaffenhedens vej og udføre gode gerninger." De lovede altså at opfylde Allahs rettigheder over deres rigdom og at leve et liv præget af fromhed og retskaffenhed. Dette var imidlertid kun et tomt løfte fra deres side, for da Allah faktisk gav dem af Sin rigdom, brød de deres pagt og nægtede at opfylde det, de havde lovet. Verset sætter scenen for at afsløre deres hykleri og mangel på oprigtighed i deres tro og løfter.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• En muslim skal altid holde sine løfter og pagter, især dem, der indgås med Allah. At bryde et løfte over for Allah er et tegn på hykleri og svag tro.
• Rigdom er en prøve fra Allah; den afslører, om et menneske er taknemmeligt og lydigt, eller om det er nærigt og utaknemmeligt.
• Oprigtighed i troen viser sig i handlinger, især i at give af sin formue til de trængende og i at stræbe efter retskaffenhed.
• Verset advarer mod at udsætte gode gerninger og mod at betinge sin lydighed mod Allah af materielle fordele; troen skal være konstant og ikke afhænge af verdslige omstændigheder.
• Islam opfordrer til at være sandfærdig i sine løfter og til at frygte Allah i både medgang og modgang, så man ikke bliver blandt dem, hvis hjerter er syge.