Sura Al-Baqara — Vers 262

Ord- og udtryksforklaring:

• يُنفِقُونَ أَمْوَالَهُمْ: De bruger deres formuer.
• فِي سَبِيلِ اللهِ: På Guds vej, dvs. i lydighed mod Ham og for at opnå Hans tilfredshed – herunder jihad og alle former for godgørenhed.
• مَنًّا: At påminde modtageren om ens gave og bebrejde ham/hende med den (at sige: "Jeg gav dig det og det").
• أَذًى: At skade eller såre modtageren med ord eller handlinger, f.eks. hån, forulempning eller nedgørelse.
• أَجْرُهُمْ: Deres store belønning og løn.
• عِندَ رَبِّهِمْ: Hos deres Herre – dvs. den belønning, som Gud har forberedt for dem.
• لَا خَوْفٌ عَلَيْهِمْ: Ingen frygt for dem – hverken over det, der venter dem i fremtiden (på Dommedag).
• وَلَا هُمْ يَحْزَنُونَ: Og de skal ikke sørge – hverken over det, de har mistet i denne verden, eller over det, der ligger bag dem.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver dem, der bruger deres formuer på Guds vej – i jihad, velgørenhed og alle former for godhed – og som efter deres udgift ikke ødelægger dens værdi ved at påminde modtageren om deres gave (menn) eller ved at skade ham/hende med ord eller handlinger (adha). De undgår således alt, hvad der kan gøre deres velgørenhed ugyldig eller formindske dens belønning.

For disse oprigtige givere er der en stor og rigelig belønning hos deres Herre – en belønning, som ingen kender omfanget af. De skal ikke frygte for fremtiden, for de vil møde deres Herre med rene gerninger, og de skal ikke sørge over det, de har mistet eller efterladt i denne verden, for deres store belønning i det hinsides opvejer alt, og de vil opnå fuldkommen tryghed og glæde.

Udledte visdomme og frugter fra verset:

1. Oprigtighedens betydning i velgørenhed: Velgørenhed er kun værdifuld, når den er renset for selvros og skjulte motiver. At påminde andre om sin gave eller at skade dem ødelægger handlingens ånd og dens belønning.
2. At beskytte sin gode gerning: Den troende skal vogte sin velgørenhed efter at have givet den, ligesom han vogter den, mens han giver den – for at bevare dens frugter i denne verden og i det hinsides.
3. Tryghed og glæde som frugt af oprigtighed: Den, der giver rent for Guds skyld, opnår en indre fred og tryghed, som ingen frygt eller sorg kan forstyrre – hverken i denne verden eller i det hinsides.
4. Islams ophøjede moral: Islam lærer sine tilhængere at være ædle og respektfulde over for dem, de hjælper, og at bevare deres værdighed – hvilket skaber et samfund præget af kærlighed og respekt frem for arrogance og nedgørelse.
5. Belønningen er hos Gud, ikke hos mennesker: Den, der søger Guds tilfredshed, behøver ikke at forvente tak eller anerkendelse fra mennesker, for Guds belønning er den største og mest varige.