Sura Al-Furqan — Vers 68

Betydning af centrale ord i verset:

• "Athām" (أَثَامًا): Straffen for synden, eller selve syndens tunge byrde og dens onde følger i det hinsides.
• "Den sjæl, som Allah har forbudt" (النَّفْسَ الَّتِي حَرَّمَ اللَّهُ): Et uskyldigt menneskes liv, som det er forbudt at tage uden retfærdig grund.

Forklaring af verset:

Dette vers beskriver de sande tjeneres dyder, som Allah roser i det foregående afsnit. De er kendetegnet ved tre store egenskaber:

For det første: De påkalder og tilbeder ingen anden gud sammen med Allah. Deres bøn, håb, frygt og hengivenhed er udelukkende rettet mod Ham alene. De er langt fra afgudsdyrkelse og enhver form for shirk (at sætte andre på lige fod med Allah).

For det andet: De tager ikke et menneskes liv, som Allah har erklæret helligt, medmindre der er en retfærdig grund, som Allah har tilladt. Dette inkluderer eksempelvis straf for overlagt drab, ægteskabsbrud for gifte, eller frafald fra islam – alt sammen efter en retfærdig domstols afgørelse. De myrder ikke uskyldige, som det var skik blandt araberne i før-islamisk tid, hvor de begravede deres døtre levende.

For det tredje: De begår ikke utugt eller ægteskabsbrud (zina). De beskytter deres ære og kyskhed og holder sig kun til deres ægtefæller eller det, de retmæssigt ejer.

Derefter advarer Allah strengt: Den, der begår nogle af disse store synder, vil møde en frygtelig straf. Han vil få sin synds fulde byrde og lide en svær straf i det hinsides. Straffen fordobles for ham på Dommedag, og han vil forblive i den i ydmygelse og skam – medmindre han vender tilbage til Allah i oprigtig fortrydelse, tror fast og gør gode gerninger. For dem, der fortryder og vender tilbage til Allah, forvandler Han deres dårlige gerninger til gode, og Han er tilgivende og barmhjertig.

Visdom og frugter fra verset:

• Islams store omsorg for menneskelivets ukrænkelighed og for beskyttelse af ære og slægtskab.
• At troen ikke er en tom påstand, men en virkelighed, der viser sig i handling og afstandtagen fra store synder.
• At døren til oprigtig fortrydelse (tawbah) altid er åben, uanset hvor store synderne er – Allahs nåde omfavner den, der vender tilbage til Ham.
• At straffen for synder er retfærdig, men at Allahs barmhjertighed er større end Hans vrede for den, der søger tilflugt hos Ham.