Sura Al-Furqan — Vers 67

Ordforklaring:

• يُسْرِفُوا: at overskride grænsen i brug af penge (ekstravagance/ødslen).
• يَقْتُرُوا: at være nærig eller holde for hårdt igen (stramhed/knaphed).
• قَوَامًا: en mellemvej, en retfærdig balance mellem to yderpunkter.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver de sande troendes karaktertræk, som er elsket af Allah. Når de bruger deres penge – uanset om det er til sig selv, deres familie eller i velgørenhed – overskrider de ikke grænsen ved at ødsle og bruge for meget, og de holder sig heller ikke tilbage ved at være nærige eller forhindre det, der er nødvendigt. Deres forbrug er en retfærdig mellemvej – hverken ekstravagant eller stramt. De forstår, at penge er en velsignelse fra Allah, og at den rette brug af dem kræver visdom og mådehold. De giver generøst, men uden at skade sig selv eller andre, og de sparer op, men uden at nægte sig selv eller andre det, der er rimeligt. Denne balance er et tegn på deres taknemmelighed over for Allah og deres bevidsthed om, at de vil blive spurgt om, hvordan de brugte deres rigdom.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Islam lærer os en smuk og praktisk livsstil, hvor mådehold er nøglen til lykke og fred i sindet. Ved at undgå både ekstravagance og nærighed beskytter vi os selv mod økonomiske problemer og sociale konflikter.
• Dette vers viser, at Allah ønsker lethed og balance for sine tjenere – ikke ekstremer, der fører til skade eller anger.
• At bruge penge med visdom er en form for tilbedelse, der bringer os tættere på Allah, og som styrker vores forhold til både vores familie og samfundet.
• Når vi følger denne mellemvej, opnår vi både verdens goder og det hinsides belønning, fordi vi bruger Allahs gaver på den måde, Han har foreskrevet – med taknemmelighed og ansvarlighed.