Sura Muhammad — Vers 12

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Jannāt" (جَنَّاتٍ): Parker og haver med træer, paladser og floder – det evige paradis.
• "Tajrī min taḥtihā al-anhār" (تَجْرِي مِن تَحْتِهَا الْأَنْهَارُ): Floder, der strømmer under paladserne og træerne.
• "Al-An'ām" (الْأَنْعَامُ): Kvæg og dyr, der kun tænker på at æde og drikke uden fornuft eller eftertanke.
• "Mathwā" (مَثْوًى): Opholdssted og bolig, hvor man bliver permanent.

Forklaring af verset:

Allah den Ophøjede meddeler, at Han vil lade dem, der tror på Allah og Hans Sendebud og udfører gode gerninger – med oprigtighed og i overensstemmelse med religionens lære – indtræde i paradisets haver, hvor floder strømmer under paladserne og træerne. Dette er en ære og belønning fra Allah for deres tro og handlinger.

Hvad angår dem, der afviser troen på Allah og Hans Sendebud, så nyder de livet i denne verden og følger deres lyster. De spiser og drikker uden at tænke over deres skæbne eller reflektere over livets formål – ligesom kvæg, der kun bekymrer sig om at fylde deres maver og tilfredsstille deres instinkter. De har ingen højere stræben end deres mave og deres begær. På dommedagen vil Ilden være deres permanente opholdssted og evige bolig, hvor de vil blive straffet for deres vantro og ligegyldighed.

Visdom og frugter fra verset:

• Verset viser kontrasten mellem de troendes skæbne og de vantros skæbne: paradis med evig glæde for de troende, og ild med evig pine for de vantro.
• Det opfordrer mennesket til at hæve sig over det rent dyriske niveau og bruge sin fornuft til at tænke over skabelsen og livets formål – i stedet for kun at jagte nydelser og lyster.
• Det minder os om, at denne verdens nydelser er kortvarige og forbigående, mens det evige liv venter – og at den, der forsømmer sin åndelige rejse, vil fortryde det, når det er for sent.
• Verset styrker håbet hos de troende og motiverer dem til at fortsætte med gode gerninger, fordi Allah har lovet dem en strålende belønning, der overgår alt, hvad denne verden kan tilbyde.
• Det lærer os, at ægte lykke ikke ligger i at spise og drikke frit, men i troen på Allah og i at handle retfærdigt og godt – og at denne vej fører til evig fred og tilfredshed.