Sura Al-A'raf — Vers 160

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Qatta'nāhum": Vi opdelte dem eller gjorde dem til grupper.
• "Asbāṭan": Stammer eller slægtsgrene; flertal af *sibṭ*, som betyder en stamme, der nedstammer fra én fader.
• "Istasqāhu": Bad ham om at skaffe vand/drikke.
• "Fanbajasat": Så sprang det frem eller brød det ud (vandet strømmede ud).
• "Al-Mann": En sød, honninglignende substans, der ligner tyggegummi.
• "As-Salwā": En lille fugl med velsmagende kød, der ligner vagtlen.

Fortolkning af verset:

Vi opdelte Israels børn i tolv stammer, svarende til tolv sønner af Jakob (fred være med ham), og hver stamme udgjorde et selvstændigt folk med sin egen leder. Da de var i ørkenen (Tīh) og led af tørst, bad de Moses (fred være med ham) om at bede Gud om vand til dem. Da åbenbarede Vi for Moses: "Slå stenen med din stav." Han slog den, og der sprang tolv kilder frem fra stenen – præcis én kilde for hver stamme – så hver stamme kendte sin egen drikkeplads og ikke blandede sig med de andre. Vi lod også skyer svæve over dem for at beskytte dem mod solens varme, og Vi sendte dem *mann* (en sød spise) og *salwā* (vagtler) som næring. Vi sagde til dem: "Spis af de gode og rene ting, som Vi har forsørget jer med." Men de utaknemmelige blandt dem kedede sig af denne mad og bad om at få noget andet i stedet. De gjorde ikke os nogen uret ved deres utak og ulydighed – for Gud er rig og hævet over al uret – men de gjorde uret mod sig selv, fordi de fratog sig selv Guds velsignelser og udsatte sig selv for Hans straf ved at forkaste Hans gaver og overtræde Hans befalinger.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Guds omsorg for sine tjenere: Dette vers viser Guds store nåde mod Israels børn, da Han sørgede for vand, skygge og mad i en gold ørken. Det lærer os, at Gud aldrig svigter dem, der søger Ham, og at Han forsørger dem på måder, de ikke forventer.
2. Vigtigheden af tålmodighed og taknemmelighed: Israels børn mistede Guds velsignelser, fordi de ikke var tålmodige og ikke værdsatte det, de fik. Dette minder os om at være taknemmelige for Guds gaver og ikke lade utålmodighed eller utilfredshed ødelægge vores forhold til Ham.
3. Lydighed mod Guds befalinger: Moses adlød Guds befaling uden tøven, da han slog stenen med sin stav. Dette viser os vigtigheden af at følge Guds vejledning, selv når vi ikke forstår den fulde visdom bag den – for Guds plan er altid bedre end vores egen forståelse.
4. Uret mod sig selv er den værste uret: Verset understreger, at når vi synder eller er utaknemmelige, skader vi først og fremmest os selv. Dette opfordrer os til at reflektere over vores handlinger og stræbe efter at gøre det gode, ikke kun for Guds skyld, men også for vores egen frelse og lykke.
5. Guds magt og barmhjertighed: At lade vand springe frem fra en hård sten og sende mad fra himlen er tegn på Guds absolutte magt. Dette styrker vores tro og tillid til, at intet er umuligt for Ham, og at Han altid har løsninger på vores problemer, uanset hvor håbløse de måtte synes.