Sura Al-A'raf — Vers 48

Ord- og udtryksforklaring:

• الأعراف (Al-A'raf): Et sted mellem Paradis og Helvede, hvor nogle mennesker står, som endnu ikke er gået ind i Paradis, men som længes efter det. Deres gerninger er afvejet, og de venter på Guds endelige dom.
• بِسِيمَاهُمْ (ved deres kendetegn): Ved deres særlige tegn og markeringer, som adskiller dem fra andre.
• مَا أَغْنَىٰ (hvad hjalp ikke): Hvad gavnede ikke, hvad fjernede ikke straf eller lidelse.
• جَمْعُكُمْ (jeres samling): Den mængde af rigdom, børn, følge og magt, I samlede i verden.
• تَسْتَكْبِرُونَ (I var hovmodige): I var stolte og arrogante, og I afviste sandheden med hovmod og nægtede at bøje jer for den.

Tolkning af verset:

Når dommen er afsagt, og menneskene er blevet fordelt – de retfærdige til Paradis og de onde til Helvede – vil folkene på Al-A'raf (muren mellem de to steder) råbe til nogle mænd blandt de vantro, som de genkender på deres særlige kendetegn, såsom deres sorte ansigter og blå øjne. De siger til dem: "Hvad hjalp jer den store mængde af rigdom, børn, hjælpere og følge, som I samlede i jeres jordiske liv? Og hvad gavnede jeres hovmod og arrogance, som fik jer til at afvise sandheden og nægte at følge profeternes budskab? Alt dette er nu forsvundet, og I står tilbage uden nogen hjælp eller frelse." Dette er en bebrejdelse og en hån mod dem, og det viser, at al deres styrke og stolthed i verden var uden værdi over for Guds dom.

Udledte visdomme og formaninger fra verset:

1. Rigdom og magt er ikke en garanti for frelse: At samle rigdom, børn og følge i denne verden er ikke et tegn på Guds gunst, og det vil ikke redde et menneske på dommens dag, hvis det ikke tror og handler retfærdigt.
2. Hovmod er en af de største synder: Arrogance og afvisning af sandheden med stolthed er en af de værste egenskaber, som fører et menneske til fortabelse. Mennesket bør ydmyge sig over for sin Herre og acceptere sandheden, uanset hvor den kommer fra.
3. Kendetegn på dommens dag: På dommens dag vil mennesker blive genkendt på deres tegn – de troende ved deres lys og de vantro ved deres mørke ansigter. Dette opfordrer os til at arbejde på at pryde vores indre og ydre med tro og gode gerninger.
4. Bebrejdelse og anger: Dette vers viser, at de vantro på dommens dag vil blive konfronteret med deres fejltagelser og vil fortryde, men fortrydelsen vil ikke gavne dem. Derfor bør vi vende tilbage til Gud i denne verden, før det er for sent.
5. Islams opfordring til ydmyghed: Islam lærer os at være ydmyge over for Gud og mennesker, og at rigdom og status ikke bør gøre os hovmodige, men snarere få os til at hjælpe andre og søge Guds tilfredshed.