Sura Al-Baqara — Vers 236

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Lam tamasūhunna": betyder, at I ikke har haft ægteskabeligt samvær med dem.
• "Tafriḍū lahunna farīḍah": betyder, at I ikke har fastsat en medgift (mahr) for dem.
• "Mattī'ūhunna": giv dem en gave som kompensation og trøst.
• "Al-Mūsi'": den, der har rigelig økonomisk formåen.
• "Al-Muqtir": den, der har begrænsede økonomiske midler.
• "Bi-l-ma'rūf": på en sædvanlig og passende måde, som er anerkendt i religionen og blandt mennesker.

Fortolkning af verset:

Dette vers omhandler en særlig situation i ægteskabet: hvis en mand skiller sig fra sin hustru efter indgåelse af ægteskabskontrakten, men før der har været ægteskabeligt samvær, og før der er fastsat en medgift (mahr) for hende, så påhviler der ham ingen synd eller bebrejdelse i denne handling. I denne situation er der ingen pligt til at betale den fulde medgift, men manden skal give hende en passende gave som kompensation – en gave, der lindrer smerten ved skilsmissen og fjerner nag og bitterhed fra hendes hjerte.

Størrelsen af denne gave afhænger af mandens økonomiske formåen: Den velstillede skal give efter sin rigdom, og den fattige skal give efter sin evne. Gaven skal være på en sædvanlig og passende måde, som ikke er overdrevet eller utilstrækkelig, men som står i rimeligt forhold til mandens situation og samfundets normer. Denne gave er en rettighed, som er pålagt de retskafne, der handler smukt og følger Guds befalinger i deres gerninger og omgang med andre.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Islams omsorg for kvinders følelser: Selv i en situation som skilsmisse, som er ubehagelig og smertefuld, lægger islam vægt på at trøste kvinden og anerkende hendes værdighed ved at give hende en gave, der viser respekt og venlighed.
2. Retfærdighed og balance: Verset viser, at islam ikke pålægger en byrde, som et menneske ikke kan bære. Den velstillede gives efter sin rigdom, og den fattige efter sin evne – dette afspejler islams retfærdige og realistiske tilgang til økonomiske forpligtelser.
3. Opmuntring til god moral: Verset kalder denne gave en "ret" for de retskafne – det vil sige, at den, der ønsker at være blandt de gode og retskafne, bør handle med generøsitet og venlighed, selv i svære situationer.
4. At undgå nag og had: Ved at give denne gave søger islam at rense hjerterne og forhindre, at skilsmissen efterlader dybe sår, der kan føre til fjendskab og had mellem tidligere ægtefæller og deres familier.
5. Nåde og barmhjertighed i lovgivningen: Verset viser, at islams love er bygget på barmhjertighed og hensyntagen til menneskets vilkår – både mandens og kvindens – og at religionen ønsker at lette byrderne og fremme harmoni i samfundet.