Sura Al-Imran — Vers 110

Ordforklaringer:

• Ummah: Et folk, et samfund eller en gruppe mennesker.
• Al-Ma'ruf: Det, som er kendt som godt og rigtigt ifølge både sharia (islamisk lov) og sund fornuft.
• Al-Munkar: Det, som er kendt som ondt og forkert ifølge både sharia og sund fornuft.
• Fasiqun: Dem, der forlader Guds lydighed og overtræder Hans bud.

Tolkning af verset:

O I Muhammeds folk – I er det bedste samfund, som Gud har frembragt for menneskeheden, og I er de mest gavnlige for mennesker. Jeres fortræffelighed skyldes jeres egenskaber: I påbyder det gode, som sharia og fornuft anerkender som rigtigt, og I forbyder det onde, som sharia og fornuft fordømmer. I tror på Gud med en fast og oprigtig tro, der bekræftes af jeres handlinger. Hvis jøderne og de kristne havde troet på profeten Muhammed (fred være med ham) og det, han bragte fra Gud, ville det have været bedre for dem i både denne verden og det hinsides. Men blandt dem er der kun få, som oprigtigt tror på hans budskab, såsom Abdullah ibn Salam og andre, mens flertallet af dem er ulydige mod Gud og har forladt Hans religion og Hans love.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Dette vers viser muslimernes høje status og ædle rolle i verden, hvilket opmuntrer dem til at leve op til dette ansvar ved at sprede godhed og bekæmpe ondskab.
• At påbyde det gode og forbyde det onde er en ære og et tegn på ægte tro, og det er en af de vigtigste grunde til, at det muslimske samfund er det bedste.
• Troen på Gud må ikke kun være ord, men skal omsættes til handling og afspejles i ens daglige liv.
• Verset indeholder en invitation til dialog med jøder og kristne, og det opfordrer dem til at tro på sandheden, for deres egen skyld og for deres egen frelse.
• Det understreger vigtigheden af oprigtighed i troen, og at kun de få, der virkelig tror, vil opnå Guds nåde, mens flertallet, der vender sig bort, vil fortryde.