Sura Az-Zumar — Vers 15

Ord- og udtryksforklaring:

• "فَاعْبُدُوا مَا شِئْتُم": Dette er en trussel og en bebrejdelse, ikke en tilladelse. Betydningen er: "Tilbed hvad I vil" – som en udfordring og advarsel til dem, der vælger at tilbede andre end Allah.
• "الْخَاسِرِينَ": De, der lider det største tab – både i denne verden og i det hinsides.
• "خَسِرُوا أَنفُسَهُمْ": De har tabt sig selv ved at fortjene Helvedes ild.
• "وَأَهْلِيهِمْ": De har også tabt deres familier, idet de ikke vil kunne mødes med dem i Paradiset, fordi de selv er adskilt fra dem.
• "الْخُسْرَانُ الْمُبِينُ": Det åbenlyse, klare og utvivlsomme tab.

Tolkning af verset:

I dette vers henvender Allah sig til de vantro og polyteister med en trussel og en udfordring: "Tilbed hvad I vil af andre end Allah – af idoler, afguder eller andre skabninger – det vil ikke skade Mig eller Min religion det mindste." Dette er ikke en reel tilladelse, men en hånende udfordring, der understreger, at deres tilbedelse af falske guder er nytteløs og vil føre til deres egen undergang.

Derefter siger Allah til profeten Muhammed (fred være med ham): "Sig til dem: De sande tabere er dem, der taber sig selv og deres familier på Dommedagen." Dette betyder, at de ved at følge deres egne ønsker og afvise troen har bragt sig selv i Helvedes ild, og de vil ikke kunne mødes med deres familier i Paradiset – enten fordi familierne er troende og vil være i Paradiset, mens de selv er i Helvede, eller fordi de alle er i Helvede, og de vil være adskilt fra de belønninger, der var tiltænkt dem, hvis de havde troet.

Til sidst understreger Allah: "Ja, dette er det tydelige og åbenlyse tab" – et tab, der ikke kan sammenlignes med noget jordisk tab, fordi det drejer sig om evigheden og den evige adskillelse fra Paradisets glæder.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Troens renhed er nøglen til frelse: Verset viser, at kun oprigtig tilbedelse af Allah alene redder mennesket. Alt andet er tomhed og vildfarelse.
2. Advarsel mod selvbedrag: Mange mennesker tror, at de er på rette vej, men på Dommedagen vil sandheden blive åbenbaret. Derfor skal vi konstant revurdere vores handlinger og tro.
3. Familiebåndets betydning i det hinsides: Det største tab er ikke at miste materielle goder, men at miste muligheden for at være sammen med sine kære i Paradiset. Dette opfordrer os til at tage vores familier med på troens vej.
4. Den evige dimension: Dette vers minder os om, at livet ikke slutter med døden. Den egentlige succes eller fiasko afgøres på Dommedagen, hvor alle jordiske tab bliver ubetydelige.
5. Opmuntring til at søge Allahs nåde: Selvom verset er en trussel mod de vantro, indeholder det også en indirekte opfordring til os om at takke Allah for vejledningen og til at arbejde for at undgå et sådant tab.