Sura An-Nisa — Vers 151

Betydning af ord i verset:

• حَقًّا (Haqqan): For alvor, i sandhed, uden tvivl.
• أَعْتَدْنَا (A'tadna): Vi har forberedt og gjort klar.
• مُهِينًا (Muhinan): En straf, der ydmyger og fornedrer.

Tolkning af verset:

Disse mennesker, som beskrevet i de foregående vers – dem, der tror på nogle af profeterne og forkaster andre, og som påstår, at de vil skelne mellem troen – de er i sandhed de ægte vantro. Deres vantro er fuldkommen og bekræftet uden nogen form for tvivl. Dette skyldes, at den, der forkaster blot én af Guds profeter, i virkeligheden har forkastet budskabet, som alle profeterne kom med, og dermed har han forkastet Gud selv. Troen kræver, at man tror på alle Guds sendebud uden undtagelse. For disse vantro har Gud forberedt en straf, der ydmyger dem og fornedrer dem på dommens dag – en straf, der er en retfærdig konsekvens af deres hovmod og deres afvisning af at tro på Gud og Hans sendebud.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Troen er udelelig; man kan ikke vælge at tro på nogle af Guds sendebud og forkaste andre. At forkaste ét led i profetrækken er at forkaste hele budskabet.
• At skelne mellem profeterne i troen er en alvorlig synd, der fører til fuldkommen vantro.
• Guds straf er retfærdig og passer til handlingen. Den, der hovmodigt afviser sandheden, vil blive ydmyget og fornedret i det hinsides.
• Verset opfordrer den troende til at omfavne alle Guds sendebud med kærlighed og respekt og til at være stolt af at følge det fulde budskab, som profeten Muhammed (fred være med ham) bragte, uden at skelne mellem nogen af dem.