Sura Muhammad — Vers 34

Ordforklaringer:

• Kafaru (كَفَرُوا): De, der fornægtede Allah og Hans enhed, og som dækkede over sandheden med vantro.
• Saddu (صَدُّوا): De afholdt og forhindrede både sig selv og andre mennesker fra at følge Allahs vej – islam.
• Sabīl Allah (سَبِيلِ اللَّهِ): Allahs vej, som er den rene tro og de rette handlinger, der fører til Hans tilfredshed.
• Hum Kuffār (هُمْ كُفَّارٌ): De forblev i deres vantro uden at angre eller vende tilbage til troen.

Tolkning af verset:

Allah – den Ophøjede – meddeler i dette vers, at de, der fornægter Ham og Hans enhed, og som aktivt afholder andre fra at følge Hans religion, og som derefter dør i denne tilstand af vantro uden at have angret – for disse mennesker vil Allah aldrig tilgive deres synder. Han vil ikke skjule deres fejltrin eller vise dem barmhjertighed, men tværtimod vil Han straffe dem for deres vantro og gøre dem til skamme foran alle skabninger på Dommens dag. De vil blive kastet i Helvede, hvor de skal forblive evigt. Verset antyder med sin formulering, at den, der ikke dør i vantro, men angrer før døden, kan opnå Allahs tilgivelse, for tilgivelsen er betinget af at vende tilbage til troen, før livets ende nås.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at Allahs dør til tilgivelse er åben for enhver synder, så længe vedkommende er i live og angrer oprigtigt. Det understreger vigtigheden af ikke at udsætte angren, for ingen ved, hvornår døden indtræffer. Det advarer også mod at forhindre andre i at følge sandheden, da dette er en af de største synder, der kan føre til evig fortabelse. Verset opmuntrer den troende til at være ivrig efter at vejlede andre til det gode og til at frygte Allah i alle handlinger, så man ikke ender i en tilstand, hvor fortrydelse ikke længere nytter. Det minder os om, at Allahs retfærdighed er fuldkommen, og at Hans barmhjertighed er stor for dem, der vender tilbage til Ham i tide.