Sura An-Najm — Vers 61

Ordforklaring:

• Sāmidūn (سَامِدُونَ): Betyder "uopmærksomme", "ligeglade" eller "dem, der vender sig bort" – dvs. dem, der ikke tager det alvorligt og er optaget af andet end det, de burde lytte til.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt, hvordan de vantro hånede og lo ad Koranen, fortsætter Allah med at sige: "Og I er sāmidūn" – dvs. I er uopmærksomme og ligeglade over for denne advarsel. I tager ikke Koranens budskab alvorligt, og I lader jeres hjerter være optaget af verdslige fornøjelser og tom adspredelse, så I ikke reflekterer over sandheden. I er ikke blot hånende i jeres latter, men I er også dybt ligeglade og vender jer bort fra formaningen, som om den ikke vedrører jer. Dette er en hård bebrejdelse mod dem, der hører sandheden, men alligevel forbliver ligeglade og ikke lader den påvirke deres hjerter.

Lærdomme og formaninger:

1. En troende bør aldrig være ligeglad over for Allahs åbenbaring – tværtimod bør han lytte med ydmyghed og alvor, så ordet kan trænge ind i hjertet og forandre livet.
2. Latter og hån over for guddommelige budskaber er et tegn på hovmod og hårdhed i hjertet, mens gråd og frygt for Allahs straf er et tegn på tro og ydmyghed.
3. At vende sig bort fra Koranen med ligegyldighed er en af de største synder, fordi det lukker døren til vejledning og efterlader mennesket i vildfarelse.
4. Allah opfordrer os til at være til stede med vores hjerter, når vi hører Hans ord – ikke distraherede eller optaget af verdslige anliggender – for at opnå gavn og nåde.
5. Dette vers minder os om vigtigheden af at tage Koranen alvorligt og lade den være en kilde til eftertanke, anger og handling, så vi kan opnå Allahs tilfredshed og frelse i begge verdener.