Sura At-Talaq — Vers 7

Ordforklaring:

• "ذُو سَعَةٍ": Den, der har rigeligt med midler og økonomisk overskud.
• "قُدِرَ عَلَيْهِ رِزْقُهُ": Den, hvis forsørgelse er blevet snæver, dvs. den fattige, der har begrænsede midler.
• "عُسْرٍ": Vanskelighed, nød og trængsel.
• "يُسْرًا": Lettelse, rigdom og udvidelse.

Tolkning af verset:

Dette vers pålægger ægtemanden at sørge for økonomisk støtte til sin fraskilte hustru og sit barn i henhold til hans formåen. Den, der har rigelige midler, skal bruge af sin rigdom og give generøst, mens den, hvis forsørgelse er blevet snæver – den fattige – skal bruge af det, som Allah har givet ham, uden at blive pålagt mere, end han kan bære. Allah pålægger ikke noget menneske en byrde, der overstiger det, Han har skænket det. Hvis en person har fået lidt, kræves der lidt af ham, og hvis en person har fået meget, kræves der meget af ham. Til sidst lover Allah, at Han efter vanskelighed og nød vil skabe lettelse og rigdom – enten snart eller senere – som en trøst for den troende og en opmuntring til tålmodighed.

Udledte visdomme og frugter:

• Allah er retfærdig og byrder ingen sjæl ud over dens evne, hvilket viser Hans barmhjertighed og omsorg for sine tjenere.
• Verset opfordrer til balance og mådehold i økonomiske forpligtelser, så den rige ikke forsømmer sin pligt, og den fattige ikke presses ud over sin formåen.
• Det giver håb og optimisme, for uanset hvor svære forholdene er, så er lettelse og udvidelse fra Allah nær – og dette styrker den troendes tålmodighed og tillid til Allah.
• Verset lærer os at tage hensyn til hinandens vilkår i familielivet og at behandle hinanden med retfærdighed og venlighed, hvilket skaber harmoni og kærlighed i samfundet.