Sura Al-Anfal — Vers 4

Ordforklaringer:

• Ḥaqqan (حقًا): Virkelig, sandt, uden tvivl.
• Darajāt (درجات): Høje grader, niveauer og ære.
• Maghfirah (مغفرة): Tilgivelse for synder.
• Rizq karīm (رزق كريم): Ædel og generøs forsørgelse, som refererer til Paradisets evige glæder.

Tolkning af verset:

De, der er kendetegnet ved de nævnte egenskaber (som at frygte Allah, opretholde bønnen og bruge af det, Allah har givet dem) – de er de sande troende, både i deres indre og ydre, med en oprigtig og fast tro, der ikke er blandet med tvivl. Deres belønning hos deres Herre er høje grader og ære i Paradiset, tilgivelse for deres synder og en ædel forsørgelse, som Allah har forberedt for dem – nemlig Paradisets evige lyksalighed, som intet øje har set, intet øre har hørt, og som intet menneskehjerte har forestillet sig.

Udledte visdomme og frugter:

1. Troen er ikke blot en påstand med tungen, men en realitet, der manifesterer sig i handlinger og lydighed mod Allah – og den, der forener tro og handling, opnår den sande tro.
2. Allah har forberedt for sine oprigtige tjenere store belønninger, der omfatter både åndelig ophøjelse (grader) og materiel velsignelse (forsørgelse), hvilket viser hans generøsitet og barmhjertighed.
3. Tilgivelse for synder er en af de største gaver, som Allah skænker de troende, hvilket giver håb og opmuntrer til at vende tilbage til ham i oprigtig anger.
4. Verset motiverer muslimen til at stræbe efter at opnå disse høje grader ved at være konstant i lydighed og gode gerninger, for belønningen er ufattelig stor og ædel.