Sura At-Tawba — Vers 69

Ord- og udtryksforklaringer:

• "Khalāq" (خلاق): betyder ens del, lod eller andel – her i betydningen ens tildelte del af nydelser og glæder i denne verden.
• "Khaḍtum" (خضتم): betyder at kaste sig ud i noget, at fordybe sig i det – her i betydningen at fordybe sig i løgn, spot og afvisning af sandheden.
• "Ḥabiṭat" (حبطت): betyder at ens gerninger bliver gjort til intet, ugyldige og uden værdi eller belønning.

Tolkning af verset:

O I hyklere! Jeres opførsel – jeres spot, jeres fornægtelse og jeres hån mod troen – ligner nøjagtigt opførslen hos de folk, der levede før jer. De var endda stærkere end jer i fysisk styrke, og de havde flere rigdomme og flere børn end jer. Alligevel vendte de sig bort fra sandheden og nød deres tildelte del af denne verdens flygtige glæder og lyster. De levede deres liv i forfængelighed og nydelse uden at tænke på det hinsides.

Nu gør I, hyklere, præcis det samme: I nyder jeres del af denne verdens fornøjelser, ligesom de tidligere folk nød deres del. Og I kaster jer ud i løgn og falskhed mod Gud og Hans sendebud, præcis som de tidligere folk kastede sig ud i løgn og falskhed mod deres profeter. I følger deres spor og gentager deres fejltagelser.

Disse mennesker – dem, der er beskrevet med disse forkastelige egenskaber – deres gerninger er blevet gjort til intet i denne verden og i det hinsides. Deres gode handlinger har ingen værdi hos Gud, fordi de er blandet med vantro og hykleri. Og det er netop disse mennesker, der er de sande tabere – de har tabt sig selv ved at bytte det evige livs lyksalighed bort for en kortvarig nydelse i denne verden, og de har ført sig selv mod ødelæggelse.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os en vigtig lektie om livets virkelighed: Denne verdens nydelser er flygtige og forbigående, og de, der lader sig forblænde af dem og vender ryggen til Gud, ender med at fortryde bittert. Historien gentager sig selv – de tidligere folk troede, at deres styrke, rigdom og børn ville beskytte dem, men intet af det kunne redde dem fra Guds straf. Dette er en stærk påmindelse til os om ikke at lade os narre af materielle goder og midlertidige glæder, men i stedet at investere i det, der varer ved: tro, gode gerninger og oprigtighed over for Gud. Den, der forstår dette, vil vinde i begge verdener, mens den, der glemmer det, vil lide det største tab.