Sura Al-Hajj — Vers 6

Ordforklaring:

• "Al-Haqq" (الحق): Den Sande, den der er evig og uforanderlig, og hvis eksistens og guddommelighed er en realitet uden nogen tvivl. Det er også den, hvis løfter og trusler er sande.
• "Yuhyi al-mawta" (يحيي الموتى): Han vækker de døde til live igen efter deres død, hvilket sker ved opstandelsen.

Tolkning af verset:

Det, der er nævnt tidligere i surah Al-Hajj om menneskets skabelse – fra en dråbe sæd, til en blodklump, til et foster, og derefter fødslen – og det, der nævnes om jorden, der er gold og død, og som derefter bliver levende og frembringer planter af enhver art, er et klart og afgørende bevis på, at Allah alene er den Sande Gud, som det er pligt at tilbede, og at al tilbedelse af andre end Ham er falsk og ugyldig. Dette vers bekræfter også, at Allah genopliver de døde på opstandelsens dag for at aflægge regnskab, og at Han har fuld magt over alle ting – intet er umuligt for Ham, hverken at skabe, genoplive eller belønne og straffe.

Udledte visdomme og frugter:

• Verset styrker troen på Allahs enhed og renser hjertet fra afhængighed af andre end Ham, fordi kun den Sande fortjener tilbedelse.
• Det giver håb om opstandelsen og regnskabet, hvilket motiverer den troende til at gøre gode gerninger og afholde sig fra synd.
• Erkendelsen af Allahs almagt fylder den troende med tryghed og ro, fordi intet er umuligt for Ham – Han er i stand til at hjælpe, forsørge og velsigne den, der vender sig til Ham.
• Verset opfordrer til at betragte skabelsen og naturens vidundere som et bevis på Skaberens eksistens og fuldkommenhed, hvilket øger kærligheden til Allah og taknemmeligheden over for Ham.