Sura Al-Furqan — Vers 18

Ord- og udtryksforklaring:

• Subḥānek: "Ære være Dig" – en lovprisning af Allah, der renser Ham for enhver mangel eller partner.
• Mā kāna yanbaghī: "Det sømmede sig ikke" eller "det var ikke passende".
• Awliyā': Beskyttere, venner eller allierede.
• Matt'atahum: "Du gav dem glæde og nydelse" – dvs. Du gav dem goder i denne verden.
• Dhikr: Påmindelsen, dvs. Allahs erindring og Hans åbenbarede vejledning.
• Būr: Ødelagte, fortabte eller ødelagte mennesker – et folk, der er gået til grunde på grund af deres egen ondskab.

Tolkning af verset:

På dommens dag, når de afguder, der blev tilbedt i stedet for Allah, bliver spurgt om deres tilhængeres handlinger, vil de svare med en lovprisning af Allah og sige: "Ære være Dig, vores Herre! Det var ikke passende for os at tage andre end Dig som beskyttere eller allierede, og vi opfordrede aldrig nogen til at tilbede os. Hvordan kunne vi dog påbyde mennesker at tilbede os i stedet for Dig, når vi selv er Dine tjenere? Men Du gav disse afgudsdyrkere og deres forfædre rigelige goder og et langt liv i denne verden – som en prøvelse og en fristelse – indtil de glemte at erindre Dig og vendte sig bort fra Din vejledning. De blev et fortabt folk, der var ødelagt af deres egen ondskab og vantro, og de fortjente derfor Din straf."

Lærdomme og visdom fra verset:

1. Allahs renhed og enhed: Verset bekræfter, at Allah er ophøjet over enhver partner eller medbeiler, og at tilbedelse udelukkende tilkommer Ham. Dette styrker troen på Tawḥīd (Allahs enhed) og renser hjertet fra afguderi.
2. De tilbedtes uskyld: På dommens dag vil alle, der er blevet tilbedt uretmæssigt – uanset om de var engle, profeter eller andre – tage afstand fra deres tilbedere. Dette viser, at ingen kan redde et menneske fra Allahs straf, og at man kun kan stole på Allah alene.
3. Verdens goder kan være en prøvelse: At få rigdom, sundhed og magt er ikke altid et tegn på Allahs godkendelse. Nogle gange er det en stille prøvelse, hvor mennesket gradvist bliver forledt til at glemme Allah. Dette får den troende til at være ydmyg og taknemmelig i medgang og ikke blive forfængelig.
4. Faren ved at glemme Allah: At glemme at erindre Allah er begyndelsen på åndeligt forfald og ødelæggelse. Verset opfordrer den troende til at holde fast i bøn, dhikr og læsning af Koranen for at beskytte hjertet mod glemsel og hårdhed.
5. Retfærdighedens konsekvens: Verset viser, at Allahs straf er retfærdig, fordi de vantro blev advaret og fik muligheder, men de valgte at fortsætte i deres ondskab. Dette opmuntrer den troende til at tage imod vejledningen, før det er for sent, og til at frygte Allahs retfærdighed, samtidig med at man håber på Hans nåde.