Sura Ar-Rum — Vers 30

Ordforklaringer:

• Hanif (حنيفًا): Den, der vender sig bort fra al falsk religion og oprigtigt vender sig mod den ene sande Gud (Allah) med ren tro.
• Fitra (فطرة): Den oprindelige, medfødte natur og tilbøjelighed, som Allah har skabt mennesket med – nemlig tilknytningen til troen på én Gud og til renheden i islam.
• Qayyim (قيّم): Den oprejste, den lige og den uforanderlige vej, som fører til sandheden uden afvigelser.

Tolkning af verset:

O, du profet (Muhammed) – og alle dem, der følger dig – vend hele dit væsen og din opmærksomhed mod den religion, som Allah har pålagt dig, nemlig islam. Hold fast ved den med oprigtighed og helhjertet hengivelse, og afvig ikke fra den til nogen anden vej. Dette er den naturlige tilstand (fitra), som Allah har skabt menneskene med – en medfødt erkendelse af, at der kun er én sand skaber, og at man skal underkaste sig Ham alene. Derfor er islam ikke en fremmed religion for mennesket; den er i overensstemmelse med menneskets dybeste og ædleste natur. Der er ingen ændring i Allahs skabelse, og ingen har ret til at forvanske eller erstatte denne oprindelige tro. Denne religion – islam – er den lige og sande vej, som fører til Allahs tilfredshed og til paradiset. Men de fleste mennesker forstår ikke dette, fordi de ikke tænker sig om og ikke reflekterer over skabelsens sandhed.

Udledte visdomme og formaninger:

• Islam er ikke en byrde eller en fremmed pålægning; den er i fuld overensstemmelse med menneskets oprindelige, rene natur. At følge islam er derfor at vende tilbage til sin egen sande identitet.
• Troen på én Gud er en medfødt egenskab hos ethvert menneske. Derfor er kaldet til islam et kald til at genopdage det, der allerede ligger dybt i hjertet.
• Allahs skabelse er perfekt og uforanderlig; derfor er den religion, Han har givet, også perfekt og uforanderlig. Den behøver ingen ændringer eller tilføjelser.
• Den sande og lige vej er én – og kun én. Den fører til fred i hjertet, harmoni i livet og evig lykke i det hinsides.
• At vide og forstå sandheden er en stor nåde. Derfor opfordrer verset os til at bruge vores fornuft og hjerte til at søge viden og refleksion, så vi ikke bliver blandt dem, der ikke ved.