Sura Al-Ahzab — Vers 37

Ordbetydninger:

• "An'am Allahu 'alayhi": Den, som Allah har vist nåde ved at lede til islam – det var Zaid ibn Harithah.
• "Wa an'amta 'alayhi": Den, som du (profeten) har vist nåde ved at frigøre fra slaveri.
• "Amsik 'alayka zawjaka": Behold din hustru for dig selv – dvs. lad være med at skilles fra hende.
• "Wataran": Et behov eller ønske, som er blevet opfyldt – her: at Zaid ikke længere havde behov for ægteskabet og derfor blev skilt fra hende.
• "Ad'iya'ikum": Jeres adoptivsønner – dem, man i før-islamisk tid kaldte sine sønner, selvom de ikke var biologiske.
• "Haraj": Synd, byrde eller hindring.

Tolkning af verset:

Allah minder profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) om den situation, hvor han sagde til Zaid ibn Harithah – som Allah havde vist nåde ved at lede til islam, og som profeten selv havde vist nåde ved at frigøre – da Zaid kom for at rådføre sig om at skilles fra sin hustru Zainab bint Jahsh: "Behold din hustru for dig selv, og frygt Allah" – dvs. undgå at skilles fra hende uden gyldig grund.

Allah påpeger herefter, at profeten skjulte i sig selv det, som Allah havde åbenbaret for ham – nemlig at Zainab ville blive hans hustru efter Zaids skilsmisse – og at profeten frygtede folkets tale, især hyklerne og jøderne, som ville sige: "Muhammed har giftet sig med sin adoptivsøns fraskilte hustru." Men Allah gjorde det klart, at Allah er den, man bør frygte mest, og at man skal følge Hans befaling uden at lade sig påvirke af menneskers tale.

Da Zaid havde opfyldt sit behov for ægteskabet og havde skillt sig fra Zainab, og hendes ventetid ('iddah) var afsluttet, giftede Allah hende med profeten. Dette skete for at ophæve den før-islamiske skik, hvor man betragtede adoptivsønnen som en rigtig søn, og hvor det derfor var forbudt at gifte sig med hans fraskilte hustru. Allah ønskede at gøre det klart, at der ikke er nogen synd for de troende i at gifte sig med hustruen til en adoptivsøn, når denne har skilt sig fra hende og ventetiden er overstået. Allahs befaling er uundgåelig og vil altid ske, uanset hvad mennesker måtte sige eller mene.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Dette vers viser islams ophøjede status, idet det fjerner falske traditioner og overtro fra før-islamisk tid og erstatter dem med Allahs klare love, som er baseret på visdom og menneskets sande interesser.
• Det lærer os, at man skal frygte Allah og ikke lade sig styre af menneskers frygt eller kritik, når man følger Allahs befalinger – for Allahs dom er den højeste.
• Verset understreger profetens (fred og velsignelser være med ham) oprigtighed og fuldkomne lydighed mod Allah, selv når det indebar personlige udfordringer og risiko for kritik fra samfundet.
• Det viser islams omsorg for at lette byrder for de troende og fjerne unødvendige hindringer i deres liv, så længe det sker inden for Allahs tilladte rammer.
• Verset bekræfter, at Allahs beslutning altid gennemføres, uanset menneskelig modstand eller forbehold – hvilket styrker den troendes tillid til Allahs visdom og plan.