Sura Az-Zumar — Vers 23

Ord og udtryk i verset:

• "Mutasjábihan" (متشابهاً): At dele af Koranen ligner hinanden i skønhed, sandhed og harmoni, uden modsigelser.
• "Mathānī" (مثاني): At indholdet gentages og gentages, såsom fortællinger, love, løfter og trusler, for at styrke forståelsen og eftertanken.
• "Taqsja'irru" (تقشعر): At huden ryster og sitrer som følge af frygt og ærefrygt.
• "Talīnu" (تلين): At huden og hjertet bliver bløde, rolige og modtagelige.

Fortolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, er den, der har åbenbaret den bedste tale, nemlig den ædle Koran. Han har gjort den til en bog, hvis dele ligner hinanden i skønhed, sandhed og harmoni, og hvis indhold gentages i fortællinger, love, beviser og formaninger. Når de troende, der frygter deres Herre, hører dens advarsler og trusler, ryster deres hud af frygt og ærefrygt for Allah. Men derefter bliver deres hud og hjerter bløde og finder ro, når de hører dens løfter, barmhjertighed og opmuntring til godt. Denne påvirkning fra Koranen er en vejledning fra Allah, som Han leder dermed, hvem Han vil, af Sine tjenere. Og den, som Allah vildleder på grund af hans hårdnakkethed og vantro, har ingen vejleder, der kan føre ham til rette vej.

Visdom og frugter fra verset:

• Koranen er den største nåde og den smukkeste tale, som Allah har skænket menneskeheden, og den indeholder både advarsel og glædeligt budskab.
• Den troendes reaktion på Koranen er et tegn på levende tro: frygt for Allahs straf og håb om Hans barmhjertighed på samme tid.
• Verset opmuntrer til at lytte til Koranen med eftertanke og til at lade hjertet og kroppen påvirkes af dens formaninger.
• Det viser, at vejledning er en gave fra Allah, og at den, der vender sig bort fra Hans bog, mister den eneste vej til lykke i denne verden og i det hinsides.
• Det lærer os, at frygt og håb skal være afbalancerede i den troendes hjerte, så han ikke fortvivler over Allahs nåde og heller ikke føler sig sikker på Hans straf.