Sura Az-Zumar — Vers 24

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Yattaqi bi-wajhihi": At beskytte sig selv med ansigtet, fordi hænderne er lænket til halsen, så man ikke kan afværge ilden med dem.
• "Sū’ al-‘adhāb": Den værste og mest frygtelige straf.
• "Qīla": Det vil sige, at vagterne (englene) i Helvede siger.

Fortolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål, der sammenligner to slags mennesker: Den, som Allah har ledt til tro og gode gerninger i denne verden, og som derfor vil nyde Paradisets glæder i det hinsides – og den, som levede i vantro og synd, og som på Dommedagen vil blive kastet i Helvedes ild med hænder og fødder lænket. På grund af lænkerne kan han ikke beskytte sig mod ilden med hænderne, så han må værge sig med sit ansigt – det ædleste og mest værdifulde lem på mennesket – hvilket er den største ydmygelse og pine. Verset fastslår, at disse to ikke er lige. Derefter nævnes det, at vagterne i Helvede vil sige til synderne, som undertrykte sig selv ved at begå vantro og ulydighed mod Allah: "Smag nu straffen for det, I fortjente på grund af jeres gerninger i verden – jeres vantro og jeres synder – dette er jeres retfærdige løn."

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Retfærdighed og visdom i Allahs straf: Verset viser, at straffen i det hinsides er en retfærdig konsekvens af ens egne handlinger i denne verden, hvilket opfordrer mennesket til at tage ansvar for sit liv og sine valg.
2. Vigtigheden af at bruge friheden rigtigt: Mennesket har fået frit valg i denne verden, og dette valg har evige konsekvenser. Derfor bør man bruge sin tid og sine kræfter på det, der fører til frelse og lykke.
3. Paradisets og Helvedes virkelighed: Verset minder os om, at Paradis og Helvede er virkelige og evige destinationer. Den, der følger Allahs vejledning, vil opnå den største lykke, mens den, der vender sig bort, vil fortryde, når det er for sent.
4. Allahs nåde og advarsel: Selvom verset indeholder en hård advarsel, er det i sig selv en nåde, fordi det giver mennesket mulighed for at vende tilbage til Allah og rette op på sine fejl, før det er for sent.
5. Ydmyghed over for Allah: Beskrivelsen af, hvordan synderen på Dommedagen kun kan beskytte sig med sit ansigt, lærer os at være ydmyge og ikke stolte over vores styrke eller position i denne verden, for alt hører Allah til.