Sura Ar-Rahman — Vers 54

Ordforklaring:

• Furuš: Flertal af *firāš*, som betyder leje eller tæppe, der bredes ud til at sidde eller ligge på.
• Batā’inuhā: Flertal af *batinah*, som er indersiden af et tæppe eller betræk – den side, der vender mod kroppen.
• Istabraq: Groft og tykt silkevæv (en slags brokade), som er det fineste og mest værdifulde af silkesorterne.
• Janā: Det, der høstes eller plukkes – altså frugterne fra paradisets haver.
• Dān: Nært og let tilgængeligt, så man kan række ud efter det uden besvær.

Tolkning af verset:

De retfærdige, som frygtede deres Herre og afstod fra synd, skal hvile i paradisets to haver. De vil sidde eller ligge tilbagelænet på pragtfulde lejer, hvis inderside er foret med tykt, kostbart silkevæv (istabraq), mens ydersiden er af endnu finere og blødere silke. Frugterne fra begge haver hænger lavt og tæt på dem, så de kan plukke og spise dem i enhver stilling – hvad enten de står, sidder eller ligger ned. Dette billede viser paradisets fuldkomne komfort og overflod, hvor intet er besværligt eller fjernt, og hvor den troende nyder Guds gaver uden anstrengelse.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset vækker længsel efter paradiset og motiverer den troende til at frygte Gud og handle retskaffent i denne verden, for belønningen er ufattelig stor og varig.
• Det viser Guds generøsitet og barmhjertighed, at Han giver sine tjenere langt mere, end de fortjener, og skaber et ophold, hvor selv de mindste detaljer er fuldendt.
• Paradisets glæder er ikke kun åndelige, men også fysiske og sanselige, hvilket bekræfter, at islam ikke afviser kroppens behov, men løfter dem til en ophøjet og ren form.
• At frugterne er nære og lette at nå, symboliserer, at paradisets velsignelser gives uden hindringer eller strabadser – i modsætning til denne verdens anstrengelser.
• Verset opmuntrer til taknemmelighed og ihærdighed i tilbedelse, for den, der tålmodigt afholder sig fra det forbudte og følger Guds vej, vil opnå en hvile og glæde, som intet i denne verden kan måle sig med.