Sura As-Saff — Vers 3

Ordforklaringer:

• كَبُرَ: blev stort eller alvorligt.
• مَقْتًا: had, afsky eller vrede.
• عِندَ اللهِ: i Guds øjne eller hos Gud.
• أَن تَقُولُوا مَا لَا تَفْعَلُونَ: at I siger det, I ikke gør.

Tolkning af verset:

Dette vers understreger, hvor forhadt og afskyeligt det er hos Allah, at et menneske siger noget med sin tunge, som det ikke efterlever i handling. Det er en alvorlig og stor synd at love eller erklære noget, uden at man faktisk gør det. Verset er en kraftig formaning og en advarsel mod hykleri og tomme løfter. For en troende er det en nødvendighed at være sandfærdig over for Allah og over for mennesker, således at ens handlinger bekræfter ens ord. Det er ikke passende for en troende at sige noget, som modsiger ens virkelige adfærd, for troen kræver overensstemmelse mellem udtalelse og handling. Dette vers er en del af en sammenhæng, hvor de troende opfordres til at kæmpe på Allahs vej, og derfor advares de mod at sige, at de vil kæmpe, og derefter undlade at gøre det. Budskabet er klart: Oprigtighed i tale og handling er en grundlæggende dyd i islam.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Dette vers lærer os, at oprigtighed (sandfærdighed) er en af de vigtigste egenskaber ved troen, og at der er en direkte forbindelse mellem det, man siger, og det, man gør.
• Det advarer mod hykleri og dobbeltmorale, som er egenskaber, der vækker Guds vrede og mishag.
• Verset opfordrer os til at være pålidelige og ansvarlige i vores løfter og erklæringer, både over for Gud og over for mennesker, hvilket skaber tillid og styrker fællesskabet.
• Det minder os om, at islam ikke kun er ord, men en livsstil, hvor handlinger bekræfter troen, og hvor man stræber efter at gøre det, man siger, og sige det, man gør.
• Denne formaning er en nåde fra Allah, fordi den beskytter den troende mod at falde i en tilstand, der fører til Guds utilfredshed, og den leder mod en oprigtig og ærlig tilværelse, som er kernen i islamisk moral.