Sura At-Tahrim — Vers 3

Ord- og udtryksforklaringer:

• أَسَرَّ – betroede i hemmelighed.
• نَبَّأَتْ – underrettede, fortalte videre.
• أَظْهَرَهُ اللَّهُ عَلَيْهِ – Gud gjorde ham bekendt med det, dvs. åbenbarede for profeten, at hemmeligheden var blevet røbet.
• عَرَّفَ بَعْضَهُ – gjorde hende bekendt med en del af det, hun havde fortalt videre.
• أَعْرَضَ عَن بَعْضٍ – undlod at nævne en anden del af det, af ædelmodighed.
• الْعَلِيمُ الْخَبِيرُ – Den Alvidende, som kender alt det skjulte og det åbenbare.

Tolkning af verset:

Huske, da profeten (fred og velsignelser være med ham) betroede en hemmelighed til en af sine hustruer, nemlig Hafsa (må Gud være tilfreds med hende). Han bad hende om ikke at fortælle det videre til nogen. Men da Hafsa betroede det til Aisha (må Gud være tilfreds med hende), og Gud åbenbarede for profeten, at hemmeligheden var blevet røbet, konfronterede han Hafsa med det. Han fortalte hende en del af det, hun havde sagt, men undlod at nævne en anden del, som en barmhjertighed og ædelmodighed fra hans side. Da han fortalte hende, at hun havde røbet hemmeligheden, spurgte hun overrasket: "Hvem har fortalt dig dette?" Profeten svarede: "Den Alvidende, den Alvidende om alt det skjulte, har underrettet mig." Dermed blev det klart, at intet kan skjules for Gud, og at al viden kommer fra Ham.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset lærer os vigtigheden af at bevare betroede hemmeligheder, især i ægteskabelige forhold, og at brud på tillid har konsekvenser.
• Det viser profetens (fred og velsignelser være med ham) høje moral, idet han ikke afslørede hele hemmeligheden, men valgte at skåne sin hustru og behandle hende med mildhed.
• Verset bekræfter, at Gud er alvidende og kender alt, hvad der sker i hemmelighed, hvilket styrker den troendes bevidsthed om, at man altid er under Guds opsyn.
• Det lærer os at vende tilbage til Gud i alle forhold og at søge Hans vejledning, når vi står over for udfordringer, for Han alene kender sandheden og det rette.