Sura Al-A'raf — Vers 74

Ordforklaringer:

• Khalifa (خُلَفَاء): Efterfølgere, dem der overtager efter andre.
• Bawwa'akum (بَوَّأَكُمْ): Gav jer bolig og etablerede jer.
• Suhuliha (سُهُولِهَا): De flade, åbne områder af jorden.
• Qusur (قُصُورًا): Palæer og store bygninger.
• Tanhitun (تَنْحِتُونَ): I udhugger og former (i bjerge).
• Ala' Allah (آلَاءَ اللَّهِ): Guds velsignelser og goder.
• Ta'thaw (تَعْثَوْا): I begår ondskab og ødelæggelse (det værste og mest omfattende fordervelse).

Tolkning af verset:

Husk og påmind jer selv om Guds store nåde mod jer, da Han gjorde jer til efterfølgere på jorden efter Ad-folkets undergang. Han gav jer magt og etablerede jer i landet, så I kunne nyde dets goder og opfylde jeres behov. I bygger store palæer på de flade og åbne sletter, og I udhugger boliger i bjergene – om sommeren bor I i lerhusene, og om vinteren i bjergboligerne. Dette var en stor velsignelse, som kom efter, at Ad-folket blev udslettet på grund af deres vedvarende vantro og afvisning af sandheden. Så husk alle Guds velsignelser over jer, og vis jeres taknemmelighed ved at adlyde Ham. Undgå at begå ondskab og ødelæggelse på jorden – hvilket inkluderer både vantro mod Gud og alle former for synd og uretfærdighed, som skader samfundet og naturen.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Taknemmelighed over for Guds velsignelser: At huske Guds goder er en af de største måder at vise taknemmelighed på, og det fører til, at Gud øger sine velsignelser for den taknemmelige tjener.
2. Magt og myndighed er en prøve, ikke en ære: Når Gud giver mennesker magt og ressourcer, er det en test – vil de bruge dem i lydighed mod Ham eller i oprør og ødelæggelse?
3. Civilisation og fremskridt er forenelige med tro: Verset viser, at muslimer kan bygge, konstruere og udvikle civilisationen – både palæer og udhuggede bjergboliger – uden at dette står i modsætning til troen. Tværtimod opfordres de til at bruge deres evner til gavn og ikke til ødelæggelse.
4. Advarsel mod fordervelse: Ødelæggelse på jorden – uanset om det er gennem vantro, uretfærdighed, korruption eller skade på naturen – er en alvorlig synd, som Guds folk skal undgå for enhver pris.
5. Historien som lærdom: Ad-folkets skæbne er en påmindelse om, at magt og styrke ikke beskytter mod Guds straf, når man misbruger dem. Dette opmuntrer den troende til at lære af fortiden og handle klogt i nutiden.