Sura Al-Muddaththir — Vers 40

Ord- og udtryksforklaring:

• جَنَّاتٍ: Flertalsform af "have" eller "paradisets haver" – de evige haver, som Allah har forberedt for sine retskafne tjenere.
• يَتَسَاءَلُونَ: De spørger hinanden – en gensidig samtale, hvor de udveksler spørgsmål og svar.

Tolkning af verset:

Efter at have beskrevet, hvordan de syndige sjæle er bundet og holdt fast på grund af deres gerninger, og hvordan de retskafne troende er blevet befriet fra denne straf, fortsætter Allah med at beskrive de troendes tilstand: De befinder sig i paradisets haver, hvor al frygt og sorg er fjernet fra dem. Her sidder de i glæde og ære, og de begynder at spørge hinanden – ikke om verdslige anliggender, men om de store begivenheder, der fandt sted på Dommedagen. De spørger især om de syndige, der blev kastet i Helvede, og hvad der førte dem dertil. Dette spørgsmål er ikke drevet af hån eller spot, men af forbavselse og undren over, hvordan nogen kunne bytte det evige paradis ud med Helvedes ild, på trods af de klare advarsler og vejledninger, de havde modtaget i verden.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Paradisets folk er i en tilstand af fuldkommen lykke og tryghed, hvor de nyder fællesskabets glæde og gensidig samtale – et bevis på, at paradiset ikke blot er et sted for fysisk nydelse, men også for åndelig og social harmoni.
2. De troendes spørgsmål til de fordømte i Helvede tjener som en påmindelse om vigtigheden af at reflektere over konsekvenserne af vores handlinger i denne verden – hver sjæl vil blive holdt ansvarlig for sine gerninger.
3. Verset opmuntrer den troende til at stræbe efter at opnå Allahs nåde gennem oprigtig tro og gode handlinger, så man kan opnå denne evige lyksalighed, hvor man aldrig vil opleve sorg eller anger.
4. Det viser også, at troen ikke kun er en individuel rejse, men også et fællesskab, hvor de troende støtter og påminder hinanden – selv i paradiset er der en ånd af gensidig omsorg og interesse for hinandens skæbne.