Sura Al-A'la — Vers 19

Ordbetydninger:

• صُحُفِ (Suhuf): Skrifter eller hellige skriftruller, der blev åbenbaret til profeterne.
• إِبْرَاهِيمَ (Ibrahim): Profeten Abraham, fred være med ham.
• مُوسَىٰ (Musa): Profeten Moses, fred være med ham.

Tolkning af verset:

Dette vers er en fortsættelse af det foregående vers, hvor Allah bekræfter, at det, der er nævnt i denne surah om renselse, bøn og prioriteringen af det hinsides liv frem for det jordiske, også findes i de tidligere hellige skrifter, der blev åbenbaret før Koranen. Allah præciserer her, at disse skrifter netop er de hellige skriftruller, som blev givet til profeten Ibrahim (Abraham) og profeten Musa (Moses), fred være med dem begge. Dette understreger, at budskabet om tro, renselse og det evige livs forrang er et fælles budskab, som alle Guds profeter har bragt gennem tiderne, og at Koranen bekræfter og fuldender dette budskab.

Udledte frugter og visdom:

1. Koranens budskab er i tråd med de tidligere åbenbaringer: Dette vers viser, at islam ikke er en ny religion, men en bekræftelse og fuldendelse af den samme sandhed, som profeterne før har forkyndt. Dette skaber tryghed og tillid hos den troende.
2. Profeternes enhed i budskabet: Alle profeter, fra Ibrahim til Musa og frem til Muhammad (fred være med dem alle), har forkyndt det samme grundlæggende budskab om at dyrke Allah alene og leve et rent og retskaffent liv. Dette styrker troen på Guds visdom og omsorg for menneskeheden.
3. Vigtigheden af at følge åbenbaringen: Ligesom de tidligere skrifter indeholdt vejledning for deres folk, indeholder Koranen den fulde og endelige vejledning for hele menneskeheden. Dette opfordrer os til at læse, forstå og handle på Koranens lære i vores dagligdag.
4. Kontinuitet i Guds vejledning: Verset minder os om, at Allah aldrig har efterladt menneskeheden uden vejledning, men har sendt profeter og skrifter gennem historien. Dette er en stor nåde, der bør fylde vores hjerter med taknemmelighed og kærlighed til Allah.