Sura Ibrahim — Vers 22

Ordforklaringer:

• قُضِيَ الْأَمْرُ: Sagen er afgjort, dvs. regnskabet er overstået, og dommen er fuldbyrdet.
• مُصْرِخِكُمْ: Den, der kommer jer til undsætning og redder jer fra straf.
• كَفَرْتُ بِمَا أَشْرَكْتُمُونِ: Jeg afviser og tager afstand fra jeres handling, hvor I gjorde mig til partner med Allah i lydighed og tilbedelse.

Tolkning af verset:

Efter at Allah har afsluttet regnskabet med sine skabninger, og de retfærdige er gået ind i Paradiset, mens de uretfærdige er gået ind i Helvede, rejser Satan sig og taler til sine tilhængere blandt Helvedes folk. Han siger: "Sandelig, Allah gav jer et sandt løfte om opstandelse, dom og belønning – og Han indfriede sit løfte over for jer. Men jeg gav jer et falsk løfte om, at der ikke ville være nogen opstandelse, intet regnskab, intet Paradis og intet Helvede – og jeg brød mit løfte over for jer. Jeg havde ingen magt eller myndighed over jer, som tvang jer til at følge mig. Jeg havde ingen beviser eller argumenter. Alt, hvad jeg gjorde, var at kalde jer til vildfarelse og vantro, og I skyndte jer at følge mig frivilligt. Så bebrejd ikke mig for jeres fortabelse, men bebrejd jer selv, for I valgte at adlyde mig frem for jeres Herre. Jeg kan ikke redde jer fra Allahs straf, og I kan ikke redde mig fra den. Jeg tager afstand fra jeres handling i livet, hvor I gjorde mig til partner med Allah i lydighed. Sandelig, de uretfærdige, som vendte sig bort fra sandheden og fulgte løgnen, vil få en smertelig og pinefuld straf."

Lærdomme og formaninger:

• Dette vers viser os Satans ærlige indrømmelse på Dommedag, når hans løgne afsløres, og han lægger skylden på dem, der fulgte ham. Dette er en advarsel til os om ikke at lade os bedrage af hans hvisken og falske løfter.
• Verset understreger vigtigheden af personligt ansvar: Hver sjæl vælger selv sin vej, og ingen kan undskylde sig med, at Satan har forledt dem, for fristelsen er kun en prøve, og mennesket har fornuft og fri vilje til at vælge det rette.
• Det lærer os, at Allahs løfter altid er sande og ufejlbarlige, mens Satans løfter er tomme og vildledende. Derfor bør vi altid stole på Allahs ord og holde os til Hans vejledning.
• Verset advarer mod at gøre nogen til partner med Allah i lydighed eller tilbedelse, uanset om det er Satan eller andre, og det minder os om, at enhver form for afvigelse fra monoteismen fører til fortrydelse og fortabelse.
• Endelig opfordrer verset os til at tænke over konsekvenserne af vores handlinger i denne verden, så vi ikke fortryder, når fortrydelsen ikke længere nytter, og til at søge Allahs tilgivelse og nåde, før det er for sent.