Sura Ibrahim — Vers 21

Ordforklaringer:

• "Barazū" (بَرَزُوا): De trådte frem, kom ud af deres grave.
• "Aḍ-Ḍuʿafāʾ" (الضُّعَفَاء): De svage – her ment som følgerne, de almindelige mennesker.
• "Istawkabarū" (اسْتَكْبَرُوا): De, der var hovmodige og nægtede at tro.
• "Tabaʿan" (تَبَعًا): Følgere, dem der fulgte efter deres ledere.
• "Mughnūn" (مُغْنُونَ): Dem, der kan afværge eller beskytte mod noget.
• "Maḥīṣ" (مَحِيص): Et tilflugtssted, et sted at flygte hen eller undslippe.

Fortolkning af verset:

På Dommedag, når alle skabninger træder frem fra deres grave og står foran Allah, den Ene og Almægtige, for at Han skal dømme mellem dem, vil de svage følgere henvende sig til deres hovmodige ledere og sige: "Vi var jeres følgere i denne verden; vi adlød jeres ordrer og fulgte jeres vej. Kan I i dag afværge blot en smule af Allahs straf fra os, sådan som I lovede os?" Lederne vil svare: "Hvis Allah havde ledt os til troen, ville vi have ledt jer til den. Men Han gav os ikke succes, så vi fór vild og førte jer på afveje." Derefter siger de: "Det er det samme for os, om vi er utålmodige eller tålmodige over for straffen – vi kan ikke undslippe den, og der er intet sted at flygte hen."

Lærdomme og budskaber fra verset:

Dette vers lærer os, at ingen kan redde en anden på Dommedag – hverken ledere eller følgere, hverken stærke eller svage. Det understreger vigtigheden af personligt ansvar og af at følge sandheden frem for at følge mennesker blindt. Det advarer os mod at lade os lede af hovmodige mennesker, der vender sig bort fra Allahs vej, og det minder os om, at den eneste frelse er at søge Allahs vejledning i denne verden, før det er for sent. Verset opfordrer os til at tænke selv, undersøge sandheden og ikke blot følge flertallet eller magthaverne, for på den dag vil ingen undskyldning eller afværgelse hjælpe. Det er en stærk påmindelse om at vende tilbage til Allah i tide og følge Hans budbringeres vejledning, så vi kan opnå frelse fra straffen og vinde Hans tilfredshed.