Sura Ibrahim — Vers 23

Betydning af udvalgte ord i verset:

• Jannāt (جَنَّاتٍ): Flertal af "Jannah" – paradisets haver.
• Tajrī min taḥtihā al-anhār (تَجْرِي مِن تَحْتِهَا الْأَنْهَارُ): Floder, der strømmer under haverne, paladserne og træerne.
• Khālidīn (خَالِدِينَ): Evigt blivende, uden ende.
• Taḥiyyatuhum (تَحِيَّتُهُمْ): Deres hilsen – den måde, de bliver mødt og modtaget på.
• Salām (سَلَامٌ): Fred og tryghed – en hilsen, der udtrykker fred og sikkerhed mod alt ondt.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt skæbnen for dem, der handler uretfærdigt og følger Satan, nævner Allah her de troendes herlige skæbne. De, der troede oprigtigt på Allah og Hans sendebud og ledsagede deres tro med gode gerninger, vil blive ført ind i paradisets haver, hvor floder strømmer under paladserne og træerne. De vil forblive der for evigt – uden død, uden afgang og uden ende. Dette sker ved Allahs vilje, kraft og nåde, og det er englene, der fører dem ind i paradiset efter Allahs befaling. Deres hilsen i paradiset er "Salām" – fred – hvor de hilser hinanden, englene hilser på dem, og Allah selv hilser dem med fred og tryghed. Dette er en komplet kontrast til fortabelsens folk, hvis hilsen er forbandelse og ild.

Udledte lærdomme og frugter fra verset:

1. Troens frugt er de gode gerninger: Verset knytter troen sammen med de gode gerninger – troen alene uden handling er ikke tilstrækkelig til frelse; den skal omsættes i praksis.
2. Paradisets evighed er den største belønning: At vide, at de troende vil blive i paradiset for evigt, giver håb og trøst i denne verdens prøvelser og gør hjertet trygt.
3. Allahs nåde er kilden til al godhed: Indgangen til paradiset sker ved Allahs tilladelse og nåde – ikke kun som fortjeneste for gerningerne, men som en guddommelig gave.
4. Fred er paradisets kendetegn: Hilsenen "Salām" afspejler den fuldkomne fred og tryghed, som de troende vil opleve – fri for frygt, sorg og enhver form for ondskab.
5. Kontrasten mellem de troende og de uretfærdige: Verset opmuntrer den troende til at vælge den rette vej, da slutningen for de troende er ære og lykke, mens slutningen for de uretfærdige er fortabelse.
6. Paradisets skønhed er en konkret virkelighed: Beskrivelsen af floder under haverne gør paradiset nærværende i den troendes bevidsthed og motiverer til ihærdighed i lydighed mod Allah.