Sura Al-Kahf — Vers 57

Ordforklaringer:

• ذُكِّرَ: blev påmindet og formanet.
• فَأَعْرَضَ عَنْهَا: vendte sig bort fra dem og afviste dem.
• وَنَسِيَ مَا قَدَّمَتْ يَدَاهُ: glemte de onde gerninger og den vantro, som han selv havde begået tidligere.
• أَكِنَّةً: dækker og slør, der forhindrer forståelse.
• وَقْرًا: døvhed eller tunge ører, der forhindrer at høre sandheden.

Tolkning af verset:

Ingen er mere uretfærdig end den, der bliver påmindet om sin Herres klare tegn og formaninger, men som alligevel vender sig bort fra dem og afviser at lytte til dem. Han glemmer de synder og den vantro, han selv har begået, og han angrer ikke over dem. For sådanne mennesker har Allah lagt slør over deres hjerter, så de ikke kan forstå Koranen og dens sandheder, og Han har lagt døvhed i deres ører, så de ikke kan høre den med accept og eftertanke. Derfor, selv hvis du, O Muhammad, kalder dem til tro og retledning, vil de aldrig lade sig lede, så længe deres hjerter er tildækkede og deres ører er blokerede.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Verset viser, hvor alvorlig synden er for den, der vender sig bort fra Allahs åbenbaringer, efter at de er blevet præsenteret for ham – dette er den største uretfærdighed mod en selv.
2. Det advarer os mod at negligere påmindelser og formaninger, og mod at glemme vores tidligere synder uden at søge tilgivelse – for glemsel af synder uden anger fører til hjertets hårdhed.
3. Det understreger vigtigheden af at beskytte hjertet og ørerne mod det, der kan forhærde dem, så man ikke mister evnen til at forstå og drage nytte af Koranen.
4. Verset opmuntrer den troende til at være åben over for formaninger og til straks at vende tilbage til Allah, før hjertet bliver forseglet, og før det er for sent at opnå retledning.